Storbritannien i Perspektiv: Imperiets Højdepunkt og Sociale Reformer i Viktoriansk Tid (1837-1901)
TilmeldImperiets Højdepunkt og Sociale Reformer i Viktoriansk Tid (1837-1901)
Dronning Victoria’s regeringstid markerede Storbritanniens højdepunkt som verdens førende imperium. Flere kolonier kom ind under britisk vælde. Industrialiseringen fortsatte, og sociale reformer blev gennemført. Perioden er også kendt for sin stive sociale moral og kulturelle ekspansion. Økonomiske tænkere med John Stuart Mill i spidsen fremsatte teorier og ideer om befolkning, handel, produktion, distribution og værdifastsættelse, og spillede en central rolle i at forme den økonomiske tænkning i en tid præget af hurtig industrialisering og økonomisk vækst. Store sociale kløfter og dårlige arbejdsforhold førte til sociale reformbevægelser, eksempelvis indførelse af love som Factory Acts, der regulerede arbejdsforhold, og uddannelsesreformer som Elementary Education Act 1870. Ligeledes må vi ikke glemme bevægelser for kvinders rettigheder og børns beskyttelse, ideer der var banebrydende i både USA og Europa. Dickens skal her fremhæves som en af de store, en helt hvis værker ofte fokuserede på de fattiges armod. Runder man af med at nævne en af de andre store og for hele verden skelsættende personer, Darwin, har man belæg for at hævde, at Storbritannien i denne tid var dem, der besad verdensherredømmet.
Søren Fahnøe vil med disse foredrag ikke kun give os en dybdegående indsigt i Storbritanniens historie, men også opfordre til debat om, hvad denne historie betyder for os i dag. Hver session afsluttes med en diskussion, hvor deltagerne kan dele deres tanker og refleksioner, og sammen udforske hvilken betydning historien har for nutidens samfund.
Glæd dig til et spændende efterår i godt selskab med en vidende og entusiastisk foredragsholder samt engagerede medkursister.
Der serveres Kaffe/the og småkager ved alle foredragene
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 24211977
- Første møde:
- 12.12.24 kl. 14:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 2
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 130,00