Hvad kan vi i Norden forvente langs den russiske grænse?

Hvad kan vi i Norden forvente langs den russiske grænse?

Den nordskandinaviske grænse mod Rusland starter oppe ved den norske Varanger halvø og området omkring Kirkenes, hvor det norske forsvar bevogter den næsten 200 km lange landegrænse ind mod Rusland.
Landegrænsen går med Lapland videre over til den mere end 1300 km lange finske grænse mod Rusland. Russerne har ikke kun en betydelig militær interesse ud mod Barentshavet (Murmansk og Kola-halvøen), men også på Vestkarelen og i Hvidehavet. Syd på er der Karelen, Vyborg, Ladoga-søen Sankt-Petersborg og Primorsk af betydning.
Vi ser nærmere på et ofte overset aspekt af grænseproblematikken: Svalbard og Bjørneøen, der begge befinder sig i Barentshavet. For eksempel mener Rusland, at de har særlige historiske rettigheder på Svalbard, og her – såvel som i Nordnorge og det østlige Finnmark - afholdes semimilitære parader med russiske flag og rejsning af russisk-ortodokse kors.
Vi hiver atlasset frem, og diskuterer om paraderne og korsrejsningerne er en del af et mønster, hvor russiske statsaktører bruger historien til at legitimere deres tilstedeværelse og sende et budskab hjem til den russiske (og vestlige?) offentlighed om, at disse områder tilhører den russiske kultursfære.

Hvor spidser det til?
En gammel ølreklame havde sloganet: ”Fra før Verden gik af lave” - og sigtede til tiden før Den Store Krig (WW1). I en stribe fredagsforedrag prøver vi at skyde os ind på de mange steder og begivenheder ”Hvor det spidser til ?” i vore dages Europa. Meget hænger sammen med hændelser, der vækker mindelser om den mørke tid i 1930-ernes Europa, hvor diktatorer rykkede ind i nabolande og skabte krig og ufred. Vi tager en runde, og ser på udviklingen efter den russiske, militære invasion i nabolandet Ukraine. En aggression, der har sendt voldsomme rystelser gennem en række nationer i Europa – og i EU.