Operaen i København – og lidt julehygge
TilmeldÉt er at gå i teateret eller i operaen, noget helt andet er at se, hvordan bygningen er indrettet bag scenen, således at skuespil eller operaforestillinger kan foregå gnidningsløst. Dét er, hvad vi skal i dag!
A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal købte Dokøen i 1999 og præsenterede i 2001 Henning Larsens projekt for det kommende operahus for offentligheden. Der blev ikke sparet på noget og Operaen stod færdig i 2004 hvor den blev overdraget til den danske stat. Vedligeholdelse og drift skal dog afholdes af staten – og det er langt over 100 millioner kroner om året. Mærsk Mc-Kinney Møller og arkitekt Henning Larsen blev undervejs i byggeriet meget uenige om facadens udseende, men arkitekten måtte bøje sig for bygherren.
Operaen deler nærmest københavnerne i to, enten hader man eller også elsker man bygningen, der ligger på det, der kaldes Amalienborg-aksen. Ikke desto mindre er der vist ikke mange, der ikke bryder sig om den indre del af Operaen, der med sin enorme foyer med de smukke lamper, designet af Olafur Eliasson, helt tager pusten fra én, når man træder ind ad døren.
Bortset fra de to scener, ”Store Scene” og ”Takkelloftet” er der over 1000 rum i den 41.000 m2 store bygning. På rundvisningen får vi mange af rummene at se og vi får vist, hvordan sceneskift udføres og hvilke højteknologiske løsninger, der gøres brug af for at skabe illusioner af steder, bygninger og rum.
Vi kører hjemmefra midt på dagen og starter vores besøg i København med en ”lille julefrokost” på restaurant Lynetten, med udsigt til Amagerbakke, Københavns store forbrændingsanlæg, der samtidig fungerer som en rekreativ tagpark med biodiversitet og mulighed for skiløb!
Efter frokosten kører vi den korte vej hen til Operaen, hvor vi skal vises rundt i det imponerende bygningsværk.
Inden vi forlader København, får vi mulighed for et kort ophold på Kongens Nytorv med D’Angleterre og Magasins flotte juleudsmykninger. Her er skøjtebane, julemarked og boder med varm glögg og æbleskiver.
Inkluderet i prisen:
• Bustransport
• ”Lille julefrokost”, ekskl. drikkevarer
• Rundvisning i Operaen
• Kaffe i bussen
Vigtigt: Ture med flere opsamlingssteder:
Angiv ønsket opsamlingssted ved tilmelding.
A = Parkeringspladsen i Rådmandshaven
B = Sct. Jørgen Park v/Tanken
Lørdag den 7. december 2024 Vælg opsamlingssted:
A: Rådmandshaven p-plads kl. 11.10-20.20
B: Sct. Jørgens Park v/Tanken kl. 11.00-20.30
Hold nr. 24219994 Pris kr. 975,-
OBS Tilmelding er bindende
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 24219994
- Første møde:
- 7.12.24 kl. 11:10
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 10
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 975,00