En institution i dansk films guldalder: Lau Lauritzen jr

En institution i dansk films guldalder: Lau Lauritzen jr
Selvom Lau Lauritzen jr. var en af sin tids flotteste fyre og en klassisk helteskuespiller, så er han for eftertiden kommet til at stå lidt som en ”grå eminence” i det han mere og mere trak sig væk fra rampelyset. Han var født ind i filmverdenen og hele hans liv og virke kom til at gælde filmen. Han var skuespiller, manuskriptforfatter, instruktør, producer og direktør for et af landets 4 store studier, nemlig ASA - og som sådan en kernefigur i filmverdenen i de helt store år fra tonefilmens gennembrud til starten af 1960erne, hvor tv sætter en stopper for de gode tider. Lau Lauritzen kom frem via sin far, Lau Lauritzen sr – Fy og Bi-filmenes skaber. Skabte selv i 1930erne sammen med Alice O’Fredericks en helt ny ung genre i filmene – og gik på mirakuløs vis derefter ind i en dyb og begavet filmproduktion – ikke mindst sammen med dansk teaters store dame: Bodil Ipsen med film som bl.a Danmarks første rigtige film noir ”Afsporet” og den smertelige ”Cafe Paradis”. Et kig på Lau Lauritzens liv og virke er en rejse ind i dansk films guldalders sjæl.

Store danske instruktører
I en ny foredragsrække sætter filmekspert Anne V. Gross fokus på nogle af vore allerstørste filminstruktører gennem tiderne.  Fra de store auteurs Carl Th. Dreyer og Lars von Trier til folkekære instruktører som Alice O’Fredericks, Paul Bang og Annelise Reenberg – og selvfølgelig ind imellem de, der virkelig har forstået at kombinere det folkelige med det dybsindige på vidt forskellige måder: Erik Balling, Lau Lauritzen jr. og Johan Jacobsen og Bille August.
Det bliver både alvor og anekdoter om filmene og menneskene bag dem og naturligvis også en mængde eksempler fra filmene. Se og gense klip fra nogle af Danmarks største instruktørers film og find nye aspekter i filmene.

Der serveres kaffe og kage i pausen

Undervisningssted

Grønnegades Kaserne
Grønnegade 10
4700 Næstved
Smedjen

Praktisk information

Hold nr:
24211953
Første møde:
11.10.24 kl. 13:00
Mødegange:
1
Lektioner:
3

Pris

Fuldt betalende
DKK 130,00
  • Fredag 11.10.24 kl. 13:00 - 15:30

    Sted: Grønnegades Kaserne
    Grønnegade 10

    Lokale: Smedjen

Anne V. Gross