Johan Jacobsen – en intellektuel verdensmand

Johan Jacobsen – en intellektuel verdensmand
Johan Jacobsen er ikke en instruktør mange i dag har hørt om. Og det er rigtig ærgerligt! For Johan Jacobsen har lavet nogle af dansk filmhistories allerbedste værker fra hans elegante screwball-komedier efter amerikansk forbillede, der skabte røre under 2. verdenskrig pga deres mondæne udtryk og moderne livsopfattelse til hans intellektuelt diskuterende og reflekterende film i efterkrigstiden. Lige dele elsket og udskældt – og altid med 100% garanti for kvalitet. Hans helt store succes var så afgjort det hverdagspoetiske drama om ”Soldaten og Jenny”, som scorede næsten samtlige priser ved den første Bodil-prisuddeling. Mest omtale fik dog til gengæld hans sidste store succes ”En fremmed banker på”, som opnåede at blive en af de eneste film i Danmark, der blev ramt af seksuel censur og endda fik stor indflydelse på censur-debatten i USA.

Store danske instruktører
I en ny foredragsrække sætter filmekspert Anne V. Gross fokus på nogle af vore allerstørste filminstruktører gennem tiderne.  Fra de store auteurs Carl Th. Dreyer og Lars von Trier til folkekære instruktører som Alice O’Fredericks, Paul Bang og Annelise Reenberg – og selvfølgelig ind imellem de, der virkelig har forstået at kombinere det folkelige med det dybsindige på vidt forskellige måder: Erik Balling, Lau Lauritzen jr. og Johan Jacobsen og Bille August.
Det bliver både alvor og anekdoter om filmene og menneskene bag dem og naturligvis også en mængde eksempler fra filmene. Se og gense klip fra nogle af Danmarks største instruktørers film og find nye aspekter i filmene.

Der serveres kaffe og kage i pausen

Undervisningssted

Grønnegades Kaserne
Grønnegade 10
4700 Næstved
Smedjen

Praktisk information

Hold nr:
24211954
Første møde:
25.10.24 kl. 13:00
Mødegange:
1
Lektioner:
3

Pris

Fuldt betalende
DKK 130,00
  • Fredag 25.10.24 kl. 13:00 - 15:30

    Sted: Grønnegades Kaserne
    Grønnegade 10

    Lokale: Smedjen

Anne V. Gross