Storbritannien i Perspektiv: En Række Debatforedrag med Søren Fahnøe

Storbritannien i Perspektiv: En Række Debatforedrag

Overskrifter til Foredragsrækken
1. Romerne (43-410 e.Kr.): Romernes Indflydelse og Deres Vedvarende Arv
2. Vikingetiden (ca. 793-1066): Vikingerne og Deres Eftermæle i Storbritannien
3. Middelalderen (1066-1485): Magt, Konflikter og Kulturens Udvikling
4. Tudorperioden (1485-1603): Reformation og Renæssance i Storbritannien
5. Stuartperioden (1603-1714): Borgerkrig, Republik og Genoprettelse
6. Georgiansk Periode (1714-1837): Oplysningstid og Industriel Revolution
7. Victoriansk Tid (1837-1901): Imperiets Højdepunkt og Sociale Reformer
8. 20. Århundrede og Nutidens Storbritannien: Fra Verdenskrige til Brexit

Datoer:
Torsdage kl. 14-16
1.     26.09.2024
2.     10.10.2024
3.     17.10.2024
4.     24.10.2024
5.     14.11.2024
6.     28.11.2024
7.     12.12.2024
8.     19.12.2024

Sted: Musikstalden i Grønnegade

8 foredrag ved Søren Fahnøe
Søren Fahnøe, vores erfarne foredragsholder, vil over otte gange guide os gennem Storbritanniens historie, fra romertiden og frem til i dag. Disse foredrag er ikke kun fortællinger om et lands historie, politik og kultur, men også oplæg, der skal danne grundlag for debat og refleksion om, hvordan denne historie påvirker os i dag.

Foredrag 1: Romernes Indflydelse og Deres Vedvarende Arv (43-410 e.Kr.)
Romerne invaderede England i 43 e.Kr. under kejser Claudius' regeringstid. De etablerede kontrol over store dele af øen og byggede veje, byer og Hadrians mur for at beskytte mod angreb fra nord. Romerne bragte også deres sprog, latin, og kristendommen til England. Romernes indflydelse kan stadig mærkes i moderne britisk kultur, sprog (mange engelske ord stammer fra latin) og lovgivning. I år 410 e.Kr. beordrede kejser Honorius de romerske tropper til at forlade Britannia, hvilket markerede afslutningen på den romerske kontrol over England. Romerne efterlod en varig arv i England, og deres tid i landet lagde grundlaget for mange aspekter af det moderne britiske samfund.

Foredrag 2: Vikingerne og Deres Eftermæle i Storbritannien (ca. 793-1066)
Vikingetiden begyndte med angreb på klostre og landsbyer, mest berømt Lindisfarne i 793. Vikingerne, hovedsageligt fra Danmark og Norge, etablerede Danelagen, et område under dansk lov. Mange bosatte sig permanent i England og blandede sig med den lokale befolkning, hvilket førte til kulturel og genetisk integration. Deres sprog og skikke påvirkede det engelske samfund. I begyndelsen af 1000-tallet ledte svearvikingekongen Svein Tveskæg en invasion af England, og hans søn, Knud den Store, blev konge af England i 1016. Under Knud og hans efterfølgere var England en del af et større nordeuropæisk imperium. Vikingetiden sluttede dramatisk med slaget ved Stamford Bridge i 1066, hvor den norske konge Harald Hardråde blev besejret af den engelske konge Harold Godwinson. Senere samme år blev Harold besejret af Vilhelm Erobreren ved slaget ved Hastings, hvilket markerede begyndelsen på normannernes styre over England. Vikingernes sprog, norrønt, påvirkede det engelske sprog, især i de områder, der udgjorde Danelagen. Deres arv kan stadig ses i moderne britisk kultur og traditioner.

Foredrag 3: Magt, Konflikter og Kulturens Udvikling i Middelalderen (1066-1485)
Efter den normanniske erobring i 1066 under Vilhelm Erobreren, blev England en feudal stat. Denne periode danner ramme om Plantagenet-dynastiet, Magna Carta i 1215 som Kong Johan blev tvunget til at underskrive, og som begrænsede hans magt og sikrede visse rettigheder for baronerne og senere også for alle frie mænd. Vi vil også komme i dybden med hundredårskrigen (1337-1453) og Rosekrigene (1455-1487), som kulminerede med Tudorerne. Afslutningsvis markerede Henrik VII's sejr ved Bosworth Field afslutningen på Roseskrigene og begyndelsen på Tudor-dynastiet, hvilket ofte betragtes som begyndelsen på den tidlige moderne periode i England. Middelalderen var en tid med store forandringer og udviklinger, som lagde grundlaget for det moderne England. Det var en periode præget af både konflikt og kulturel blomstring, som stadig har en varig indflydelse på det engelske samfund i dag.

Foredrag 4: Reformation og Renaissance i Storbritannien (1485-1603)
Tudor-dynastiet begyndte med Henrik VII efter sejr i Rosekrigene. Henrik VIII er kendt for at bryde med den katolske kirke og etablere Church of England. Det var en tid med betydelige politiske, religiøse og kulturelle forandringer, som omfattede regimerne af fem Tudor-monarker: Henrik VII, Henrik VIII, Edward VI, Mary I og Elizabeth I. Elizabeth I's regeringstid markerede en guldalder med kulturelle fremskridt og ekspansion, herunder sejr over den spanske armada i 1588. Elizabeth I døde uden arvinger i 1603, hvilket afsluttede Tudor-dynastiet. Tronen gik til hendes nærmeste protestantiske slægtning, Jakob VI af Skotland, som blev Jakob I af England, hvilket indledte Stuart-perioden. Tudorperioden var en dynamisk og transformerende tid, der lagde fundamentet for moderne England. Den var præget af store religiøse, politiske og kulturelle ændringer, som stadig har en betydelig indflydelse i dag.

Foredrag 5: Borgerkrig, Republik og Genoprettelse i Stuartperioden (1603-1714)
Stuart-dynastiet begyndte med Jakob I, som også var konge af Skotland. Perioden inkluderer borgerkrigen (1642-1651), der resulterede i Oliver Cromwells republik, og genoprettelsen af monarkiet i 1660 med Karl II. Det sluttede med Anne, den sidste Stuart-monark, som døde i 1714. Tudorperiodens økonomiske vækst fortsatte ind i Stuartperioden, med udvidelse af handel og kolonisering, mens den videnskabelige revolution, med figurer som Isaac Newton, ændrede måden, hvorpå folk forstod verden. Litteratur og kunst blomstrede ligeledes, med store bidrag fra litterater som William Shakespeare og John Milton. Stuartperioden i England (1603-1714) var således præget af alt fra politiske og religiøse konflikter, til borgerkrig, revolutioner, og store ændringer i det engelske samfund. Perioden omfatter regeringstiden af kongerne Jakob I, Karl I, Commonwealth-perioden under Oliver Cromwell, og genoprettelsen med Karl II, Jakob II, samt Vilhelm III og Mary II, og til sidst Anne.

Foredrag 6: Oplysningstid og Industriel Revolution i Georgiansk Periode (1714-1837)
Georgiansk tid begynder med Georg I fra Hannover-dynastiet. Perioden er kendt for den industrielle revolution, oplysningstiden og Napoleonskrigene. Slaveriet blev også afskaffet i det britiske imperium i 1833. Den Georgianske Periode var ligeledes en tid med stor økonomisk og kulturel udvikling. Økonomiske tænkere som Adam Smith og David Ricardo lagde grundlaget for moderne økonomisk teori. Forfattere som Jane Austen, hvis bøger betød startskuddet til en ny romantisk tid, hvor kærlighed blev incitamentet til ægteskab og sværmeri. Siden kom de tre søstrene Bröntes dejlige bøger med samme tema som Austens. Shelly skrev Frankenstein som 18-årig og sammen med Sir Walter Scott fangede hun de sociale og politiske forandringer. Romantikkens digtere, herunder Wordsworth og Coleridge, udforskede menneskets forhold til naturen og følelsernes dybde, hvilket havde en varig indflydelse på engelsk litteratur.

Foredrag 7: Imperiets Højdepunkt og Sociale Reformer i Viktoriansk Tid (1837-1901)
Dronning Victoria’s regeringstid markerede Storbritanniens højdepunkt som verdens førende imperium. Flere kolonier kom ind under britisk vælde. Industrialiseringen fortsatte, og sociale reformer blev gennemført. Perioden er også kendt for sin stive sociale moral og kulturelle ekspansion. Økonomiske tænkere med John Stuart Mill i spidsen fremsatte teorier og ideer om befolkning, handel, produktion, distribution og værdifastsættelse, og spillede en central rolle i at forme den økonomiske tænkning i en tid præget af hurtig industrialisering og økonomisk vækst. Store sociale kløfter og dårlige arbejdsforhold førte til sociale reformbevægelser, eksempelvis indførelse af love som Factory Acts, der regulerede arbejdsforhold, og uddannelsesreformer som Elementary Education Act 1870. Ligeledes må vi ikke glemme bevægelser for kvinders rettigheder og børns beskyttelse, ideer der var banebrydende i både USA og Europa. Dickens skal her fremhæves som en af de store, en helt hvis værker ofte fokuserede på de fattiges armod. Runder man af med at nævne en af de andre store og for hele verden skelsættende personer, Darwin, har man belæg for at hævde, at Storbritannien i denne tid var dem, der besad verdensherredømmet.

Foredrag 8: Fra Verdenskrige til Brexit: Storbritanniens Rejse Gennem Det 20. og 21. Århundrede
Det 20. århundrede bragte store forandringer, herunder to verdenskrige, hvor især den første førte store tab med sig. Klasseinddelingen begyndte så småt at smuldre, selvom ekkoet af den stadig findes. Churchill fik landet gennem 2. verdenskrig på en beundringsværdig måde, men man mistede mange af sine kolonier i den følgende periode. Nationalt formåede Labour at opbygge et fungerende velfærdssamfund. Lykken blev dog kort, da Margaret Thatcher, efter at landet var blevet medlem af EF i 1973, flyttede ind i Downing Street 10, og indførte gennemgribende sociale og økonomiske reformer. Siden har landet med få korte opblomstringer haft svært ved at rejse sig. Den fatale folkeafstemning i 2016 føjede blot spot til skade, da Storbritannien valgte at forlade EU. Brexit og 14 år med toryerne ved magten har gjort landet fattigt i en grad, der bringer mindelser fra 30'erne. Fem-åriges gennemsnitshøjde er skrumpet fire centimeter og en menneskelig degeneration af dimensioner. Op mod fem millioner børn lever nu under fattigdomsgrænsen, og med få meget rige mennesker og en enorm illegal indvandring, kan sammenhængskraften - og den særlige britiske ånd af hjælpsomhed, solidaritet og fællesfølelse – risikere at smuldre.

Søren Fahnøe vil i denne foredragsrække ikke kun give os en dybdegående indsigt i Storbritanniens historie, men også opfordre til debat om, hvad denne historie betyder for os i dag. Hver session afsluttes med en diskussion, hvor deltagerne kan dele deres tanker og refleksioner, og sammen udforske hvilken betydning historien har for nutidens samfund.
Glæd dig til et spændende efterår i godt selskab med en vidende og entusiastisk foredragsholder samt engagerede medkursister.

Der serveres Kaffe/the og småkager ved alle foredragene