Middelalderens magter – Danmark i højmiddelalderen - 6 Foredrag

Middelalderens magter – Danmark i højmiddelalderen.
- Kongernes, kirkens og miraklernes tid.

Gode tider – findes det overhovedet?
Højmiddelalderen i Danmark bliver også kaldt Valdemarstiden og er kendt for at være en opgangstid, men er det nu sandt?

Ethvert samfund indeholder spændinger og selvmodsigelser, og i middelalderen var der plads til vold og krig blandet sammen med kærlighedsgerninger og gudsdyrkelse. Man vidste, at det enkelte menneske er skrøbeligt, og at samfundets sammenhængskraft kræver ressourcer, aftaler, fællesskaber, institutioner, viden og autoritet. Nu om dage har vi tilføjet retfærdighed, frihed og menneskerettigheder til paletten, men grundlæggende er vi stadig i samme båd som middelalderens mennesker. Vi lever dog dejligt meget længere, men savner måske troen på mirakler.

Denne foredragsserie drejer sig om dansk historie i 1100 og 1200-tallet og vil især fokusere på magtens ansigter, sammenhængskraften i samfundet og individets plads, så vidt som vi kender til det. Foredragene vil være arrangeret delvis fortløbende, men tonet lidt forskelligt. Der vil være nedslag i forskellige af magtens, kulturens og kirkens højborge godt hjulpet af fortællinger om tidens berømte personligheder. Undervejs vil jeg medtænke den samtidige europæiske virkelighed omkring Danmark for at få fat i de overordnede tendenser, som Danmark var en naturlig del af.

Kongerne og deres ligesindede i Danmark i højmiddelalderen var dygtige til at lukke nye døre op. De inviterede riddervæsenet og kirken indenfor og begyndte at bygge borge, kirker og klostre. Byer og andre samfundsinstitutioner tog efterhånden form – alt sammen løftet frem af skriftbaseret viden. Ingen vidste, at slutresultatet skulle blive det nuværende Danmark, så for det meste tænkte den tids beslutningstagere i en langt større geografisk virkelighed. Østersøen og Nordtyskland lå åben for dem – især for imperiebyggeren Valdemar Sejr, der dog sejrede sig ihjel.

Kom og vær med til at høre om konger, dronninger, riddere, skønne damer, munke, nonner, biskopper, krønikeskrivere, hofnarrer med bjælder på og drager med ild ud af munden.

1. Kongemagtens fremgang, tronstridigheder og kongehelgener
Mandag den 27. Januar 2025 kl. 13-15
Svend Estridsen regerede Danmark fra 1047 til 1076. Svend var en typisk middelalderkonge, der måtte slås for at få magten. Når det gjaldt kvinder og Englandstogter var der stadig lidt viking i Svend og valgkongedømmet muliggjorde at hele fem af hans sønner kunne følge efter ham på tronen. Perioden var præget af kongernes samarbejde med kirken og tronstridigheder. Kirken kunne bidrage med at skabe ordnede forhold i landet og sørge for opbakning til kongeslægten f.eks. ved at ophøje medlemmer af kongefamilien til helgener. Det drejer sig om Knud den Hellige og Knud Lavard. Borgerkrigen imellem fætrene Svend, Knud og Lavard i den efterfølgende generation blev en landeplage og kan med fordel sammenlignes med den samtidige borgerkrig i England imellem Mathilde og Steven. Mange vil kende den engelske borgerkrig fra romanserien ”Jordens Søjler” af Ken Follet. Med Valdemar den Store nåede kongemagtens triumf et midlertidigt højdepunkt, der fejredes med en stor kirkefest i Ringsted i 1170.

2. Ærkebiskoppernes kamp for en stærk kirke
Mandag den 10. Februar 2025 kl. 13-15
Oprettelsen af det nordiske ærkebispesæde i Lund i 1103 var et fremskridt for både kirken og kongemagten i fællesskab. De første nordiske ærkebiskopper Asser, Eskild og Absalon var lærde og stærke kirkefyrster, der til en vis grad valgte at samarbejde med de danske konger til landets bedste. I kirken fandtes der en stærk reformbevægelse, hvis frihedsidealer var opkaldt efter pave Gregor den 7. Overalt i Europa stredes kongerne med kirken om fordelingen af magten – ikke mindst hvem der skulle have ret til at udnævne personer til de vigtigste poster i kirken. Udviklingen i Danmark følges i 1100-taller, hvor samarbejdet fungerede rimelig godt til og med Absalons efterfølger Anders Sunesøn, der bakkede op om kongernes korstog imod venderne og optrådte som hovedperson i legenden om Dannebrog, der faldt ned fra himlen i 1219. Tendensen i kirken gik imod større stridbarhed hos ærkebiskopperne, hvilket man får et klart indtryk af ved at sammenligne Knud Lavard med den engelske ærkebiskop Thomas af Becket. Han blev myrdet på kongens vegne og straks gjort til helgen. Han var en torn i øjet på den engelske konge og vidner om den styrke og krigeriskhed som kirken besad i middelalderen.

3. Klostrenes indre liv og deres plads i samfundet
Mandag den 24. Februar 2025 kl. 13-15
Allerede i 1000-tallet kom de første klostre til Danmark. Det var små anonyme benediktinerklostre, som ikke tilhørte en overordnet velsmurt organisation, men fægtede sig frem på lokale præmisser. I klostrene videreførtes nogle idealer der stammede fra de kristne eneboere der levede i ørkenen i oldtiden. I klostrene brugte man tiden på bønner og fromhedsgerninger og prøvede at bibringe verden håb i en håbløs verden. Senere fik klostrene mere magt og jordisk succes. Hildegard af Bingen kom ikke til Danmark, men det gjorde nogle af hendes ukendte medsøstre og brødre. Kirken var international og føjede sig ikke efter de aktuelle politiske grænser. Klosterbyggerierne blev finansieret af overklassen ligesom kirkebyggeriet blev i den første lange tider. Klostrene blev på den måde solide samfundsinstitutioner, der fungerede som prestigeprojekter og overklassens forlængede arm i forening med ønsket om at gøre Guds vilje. Fra Danmark har vi Vilhelm af Æbelholts breve, som viser os en hertil kommen franskmand, der krævede vegetarmad og lægekunst af sine munke, og som blev helgenkåret pga. de mirakler, der skete ved hans grav

4. Dronning Ingeborgs fangenskab, stormagtspolitik og pavens indblanding
Mandag den 10. Marts 2025 kl. 13-15
Ingeborg var søster til Knud den 6 og Valdemar Sejr. Hun blev gift med den franske konge Philip den 2, der holdt hende fanget fra dag 2. Skilsmissesagen blev ført for pavestolen og ærkebiskop Anders Sunesen og Vilhem af Æbelholt førte Ingeborgs sag. Fangenskabet var en europæisk skandale og pave Innocens den III brugte alle midler til at tvinge Philip til at tage Ingeborg tilbage, hvilket også lykkedes efter adskillige år. Sagen blev en vigtig brik i tidens internationale udenrigspolitik og voldsomme spændinger imellem fromhed og magtsyge. Pavestolen prædikede korstog og anerkendte to tiggermunkeordener, samtidig med at kongerne sloges for at erobre Jerusalem og tog hinanden til fange for at få deres vilje og hinandens penge. Ingeborgs fangenskab kan sammenlignes med den østrigske hertugs fængsling af den samtidige engelske konge Richard Løvehjerte. Ingeborg og hendes søstre og deres ægtefæller dannede rygraden i de danske konger Knud den 6 og Valdemar Sejrs udenrigspolitik. Ifølge Ingeborgs breve og hendes imponerende netværk var hun from og umådelig viljestærk. Søsteren Helene der var hertuginde af Lüneburg var mindst lige så handlekraftig.

5. Valdemar Sejrs erobringer og kortvarige imperium
Mandag den 24. Marts 2025 kl. 13-15
Valdemar den Stores sønner Knud den 6 og Valdemar Sejr fortsatte deres fars succesfulde udenrigspolitik. Især under Valdemar Sejr blev det danske kongedømme til en Østersøstormagt med besiddelser og alliancer i hele Nordtyskland, det nuværende Polen og videre op til og med Estland. Ekspansionen handlede om sild, salt og byer og især Lübeck var en fjer i kongens krone. I Valdemar Sejrs imperium færdedes der danskere, holstenere, saksere, slaver, pommeranerne, letlændinge og estere. Det var før Hansaforbundets tid, så både den tyske kejser og paven havde stor respekt for Valdemar. I 1223 var Valdemar og hans ældste søn på jagt på Lyø og her blev de taget til fange af Henrik af Schwerin. Forhandlingerne om frigivelse brast sammen, da der viste sig en kløft imellem kongens tyske og danske støtter. Modstanden imod Valdemar kom først fra den sjællandske stormandsslægt Hviderne, hvilket man kan ane ved at læse Saxo med aktuelle historikerbriller. Siden spredte modstanden sig til Lübeck og tyske korstogsriddere, bispestolen i Riga osv. Valdemar kom fri og nogenlunde på fode igen. Det er oplagt at sammenligne Valdemars imperium med det engelske Kanalimperium, der både omfattede England og Normandiet.

6. Dronning Agnes og striden om arven efter Valdemar Sejr
Mandag den 7. April 2025 kl. 13-15
I kølvandet på Valdemar Sejr fulgte der arvestridigheder i flere generationer imellem hans 5 efterlevende sønner og en række kvinder, der kom til at stå i magtens centrum. Det gjorde de især, når mændene døde omkring dem, og de skulle forsvare deres mindreårige sønner eller deres egen arveret. Valdemar Sejs dronninger Dagmar og Bengerd tilskrives noget af skylden for kongemagtens begyndende nedtur, og Erik Plovpennings døtre har heller ikke et godt ry. Især enkedronningerne Margrethe Sambiria og Agnes, der måtte tage over, da hendes mand Erik Glipping blev dræbt i 1286 er blevet berømte inden for dansk historieskrivning. Dronning Agnes troner på et af de store kalkmalerier i korshvælvingen på Sankt Bendts kirke i Ringsted, og det lykkedes hende for en tid at sikre arvefølgen for hendes søn Erik Menved trods de fredløse, som var anført af Marsk Stig. De fredløse fandt støtte både i Norge og Sverige også hos ærkebiskop Jens Grand og andre fra Hvideslægten. Selv var Agnes fra Brandenburg og støttede sig delvis til sine tyske slægtninge. Med disse karakterfulde dronninger øjner man kvinder, der ikke altid plejede de samme interesser som deres konger og sønner. Samfundets opløsningstendenser tog til løbet af 1300-tallet, og noget tyder på, at når krybben er tom så bides hestene.