Indenfor eller udenfor Murene? - 6 fredagsforedrag

Indenfor eller udenfor Murene?

6 fredagsforedrag v. Tommy P. Christensen, Malmø

Når man interesserer sig for historiske fænomener ses flere eksempler på, at en udvikling leder til et ønske om at holde grupper adskilt og trække en grænse. Grænser og grænseland etableres; deres årsag og historie er temaet for denne foredragsrække, der strækker sig fra Den kinesiske Mur og de gamle romere, til vore dages forsøg på at sikre USA's sydlige grænse mod illegal indvandring. Findes der overhovedet naturlige grænser og folk med oprindelige rettigheder til bestemte egne og landskaber?

1. ”At adskille os fra de fremmede og sondre mellem forskellige traditioner ” – det kinesiske eksempel
Fredag den 7. februar 2025 kl. 13-15.30
Den Store Mur; Den Kinesiske Mur udgør ikke en enkelt lang mur, men består af en ræk-ke forskellige forsvarsværker fra forskellige tidsperioder. De ældste dele dateres til 400-tallet f.v.t., og så sent, som i 1600-årene opførtes i det sene Ming-dynasti Den Kinesiske Mur (ca. 1550-1644) nord for Beijing, som turisterne valfarter til i dag.
I den traditionelle kinesiske selvforståelse, hvor den kinesiske kultur er central for Riget i Midten, spiller Muren en afgørende rolle som for eksempel påpeget af den kinesiske lærde Cai Yong (år 133-192): "...Qin-dynastiet byggede lange mure, Han-dynastiet opførte fæstninger, og disse tjener alle til adskille os fra de fremmede og sondre mellem forskellige traditioner."  Den Kinesiske Mur er bygget som et forsvarsanlæg, men hvad skulle den beskytte, og hvem skulle den gavne?

2. Romerriget og dets grænseområder – det romerske eksempel
Fredag den 21. februar 2025 kl 13-15.30
Den romerske historiker Tacitus (Publius Cornelius Tacitus, f. o. år 56, død tidligst år 117) er den første, der omtaler Limes som værende Romerrigets nordøstlige grænse, specielt den strækning, som løb langs Rhinen fra dens udmunding til Mainz, der omkring Kristi fødsel var en vigtig romersk militærlejr. Mogontiacum blev grundlagt som garni-son og forsyningsstøttepunkt under Kejser Augustus' (Augustus Gaius Julius Caesar Octavianus, Octavian. f. 23. september 63 f.v.t. Død 19. august 14 e.v.t.) erobringskrige på den højre side af Rhinen i årtierne f.v.t.
Rhinen er en af Europas længste floder, den økonomisk mest betydningsfulde og tilmed det nuv. Tysklands hovedflod. Senere blev Mogontiacum hovedstad i den romerske pro-vins Germania Superior, men var fortsat et vigtigt militært støttepunkt med base for en romersk legion frem til 4. årh. e.v.t.  Hvordan udformede de romerske herskere deres grænsebefæstning, og hvordan påvirkede det befolkningen i grænseområdet. Hvordan påvirkede det datidens danere – en af de mange germanske stammer?

3. Valdemarsmur og vildsvinehegn – det danske eksempel
Fredag den 7. marts 2025 kl 13-15.30
Valdemarsmuren er en del af voldkomplekset Dannevirke, opført i røde tegl under Valdemar den Store i anden halvdel af 1100-tallet. Dannevirke strakte sig tværs over Jylland fra fjorden Slien i øst til Rejde Å og floden Trene (ty. Treene) i vest. Det er det største forhistoriske forsvarsværk i Nordeuropa, og Slien indgik i Danmarks sydlige grænseværn fra Dannevirke over Østervolden til Eckernförde Bugt. Hovedvolden med i alt otte byggefaser udgjorde i hele perioden centrum i anlægget. Syd for Dannevirke lå Kovirke som en alternativ stilling med kun én byggefase.
Vi prøver, at se nærmere på, hvorfor Valdemarsmuren ikke blev fuldført som Danmarks sydgrænse - og på senere tiders polemik og grænsedragning i form af et vildsvinehegn. Skal det dæmme op for nye flygtningestrømme sydfra?

4. Israels Mure – den jødiske stats eksempel
Fredag den 21. marts 2025 kl 13-15.30
I 2005 udsendte den israelske militære kommando kopier af en konfiskationsordre til de palæstinensiske borgmestre i landsbyerne Abu Dis, a-Tur og el-Eizariya med en forkla-ring om, at det af militære hensyn var nødvendigt, at inddrage yderligere omkring 67 kvadratkilometer af den besatte Vestbred.
De israelske myndigheders plan, var at bruge området til at opføre nok et afsnit af den omstridte sikkerhedsmur, som med et loop-agtigt sving kunne omkranse og forbinde den store jødiske bosættelse Ma'aleh Adumim med Jerusalem. Borgmestrene blev samtidig gjort opmærksomhed på muligheden af at søge om kompensation. Lederen af selvstyrets kontor for Jerusalem-området truede øjeblikkeligt med at indbringe sagen for de israel-ske domstole. Flere landsbyer nord og nordvest for Jerusalem havde allerede den israel-ske højesterets ord for, at muren har påført dem urimelige vilkår. Baggrunden var truslen fra selvmordsbombere, der trængte ind i Israel, og angreb mål med flere dræbte og sårede til følge.
Senest har det været et stridspunkt, at det israelske forsvar (IDF) har besat den såkaldte Philadelphi-korridor (også kaldet Saladin-korridoren) mellem Gaza-striben og Egypten.
I maj 2024 påbegyndte israelske styrker en operation i Rafah, der foregav at være Hamas' "sidste bastion", og IDF tog efterfølgende kontrol over Philadelphi-korridoren og meddelte, at det var nødvendigt for at ødelægge tunnelerne og forhindre smugling over grænsen fra Egypten. Vi ser nærmere på, hvorledes Israel systematisk etablerer beskyt-telsesmure og militære zoner på kryds og tværs - samt nye jødiske bosættelser. Ikke kun i det egentlige Israel, men også i det besatte områder.

5. DDRs Antifascistiske Beskyttelsesmur i Berlin – det østtyske eksempel
Fredag den 4. april 2025 kl. 13-15.30
I den tidlige Kolde Krig var Berlin et af de steder, hvor det var nemmest at komme over. Efter Nazi-Tysklands nederlag var byen blevet delt i fire zoner, der hver var kontrolleret af en af sejrherrerne. Endnu i slutningen af 1940-erne var der relativ nem adgang mel-lem zonerne, og der kørte endda metro-tog mellem øst og vest. Men tusindvis af tyskere foretrak Vestberlin frem for Østberlin. I sommeren 1961 flygtede således mere end 60.000 mennesker ud af DDR. Det østtyske styre valgte derfor i august -61 at påbegynde projektet den "antifascistiske beskyttelsesmur", som man hævdede skulle beskytte DDR-borgerne mod Vesten og dets angrebsplaner på arbejder- og bondestaten. Republikflugt blev en ny forbrydelse, der medførte fængsel, og grænsen blev efterhånden udbygget til en raffineret dødsfælde. Vi følger historien frem til Murens fald og nogle af de mange forsøg på at komme ud af Østberlin – og DDR.

6. Muren mod Mexico – det amerikanske eksempel
Fredag den 4. april 2025 kl. 13-15.30
I 2017 var den nyvalgte amerikanske præsident Donald Trump godt i gang med at realisere sin plan om en kæmpemur på grænsen til Mexico. Prototyper fra forskellige konkurrende byggekonsortier var under planlægning. Flere prototyper med en bredde op til  10 m og med en højde på mellem 5 ½ og 9 m var på tegnebrættet. Kravene til de udvalgte prototyper var bl.a. at de skulle udelukke klatring, gennembrydnings-forsøg og tunnelbygning under grænsebefæstningen. Prototyperne skulle sættes op i udkanten af byen San Diego - lige over for Tijuana i Mexico, og Trump hævdede, at den mexicanske stat skulle betale hele projektet!
Først i oktober 2019 kom der gang i  den planlagte bygning af  15 forskellige dele af ”Trump-Muren” - og det indbefattede dels nye strækninger og udskiftning af eksisterende grænsebarrierer. Men i januar 2021 stoppede den amerikanske præsident Joe Biden byggeaktiviteterne på grænsen.
Vi prøver at se på udformning og funktion af Muren mod Mexico. Der er nu fuldført omkring 730 km grænsebarriere i form af et 10 m højt stålhegn og tidligere er der etableret omkring 930 km grænsebarriere. Men den samlede længde af den amerikansk-mexicanske grænse er 3.145 km! Hvad har Trump gang i med sit MAGA-projekt, og hvad sker der ved grænsen i 2025 ?