Klædedragtens historie – en kulturhistorisk rejse gennem tid og mode - 5 foredrag
TilmeldKlædedragtens historie – en kulturhistorisk rejse gennem tid og mode
Hvordan afspejler vores påklædning tidens trends, samfundets udvikling og vores personlige valg? I denne foredragsrække dykker vi ned i klædedragtens fascinerende univers og udforsker, hvordan tøj, sko og tilbehør har præget vores liv og kultur gennem århundreder.
Fra brylluppets traditioner og drømmen om at stå hvid brud til undertøjets skjulte hemmeligheder, fra oldemors garderobe til hattenes og skoenes symbolske betydning – hvert foredrag åbner en dør til et nyt kapitel i mode- og kulturhistorien.
Vi undersøger, hvordan skiftende idealer og praktiske behov har formet det, vi tager på kroppen. Hvad vi bærer – og hvordan vi bærer det – er aldrig kun et spørgsmål om mode, men også om identitet, status og historie.
Tag med på en inspirerende og underholdende rejse gennem klædedragtens mange facetter, og oplev, hvordan vores påklædning fortæller historier, der rækker langt ud over stoffets kanter.
5 foredrag om klædedragter – hvad vi mennesker tager på-
Fredag den 31. januar 2025
Bruden var i sort - om bryllup, brudekjoler og brudebilleder gennem tiderne.
I de gode, gamle dage havde Jyske Lov håndfaste regler, der regulerede, hvem der var for rette ægtefolk at regne. Kirken mente naturligvis at den kirkelige vielse var forudsætningen for det lovformelige ægteskab og det blev en lang strid.
Romerretten og senere Reformationen ændrede også på tingene, men fra 1922 blev det muligt at undgå en kirkelig vielse til fordel for den borgerlige. På den kulturhistoriske lystvandring kommer vi også til at høre om medgift, brudekrone og brudebuket, ser på mere end 250 års bryllupsbilleder. Drømmen om at stå hvid brud lever fortsat i bedste velgående, og
det er vel ikke så ringe endda?
Fredag den 14. februar 2025
Under tøjet - undertøj
I dag er undertøj en uundværlig del af vores påklædning. I hverdagen praktisk, til fest sexet og til sport funktionelt. Undertrøjen er blevet til en t-shirt og bruges hele døgnet.
Der har været tøj under tøjet i tusind år. Det har været der for at varme kroppen, beskytte eller dække over kønsdele eller fremhæve netop disse. Tøj er også mode og netop moden har skabt de mest mærkelige former for “undertøj”. Dette foredrag kommer rundt om både det sjove, det tossede og det praktiske i undertøjets historie. Mode skabtes ofte i toppen af samfundet og bevægede sig ned til de fleste.”
Fredag den 28. februar 2025
Oldemors klædeskab
Et foredrag om hvad der kunne være i din oldemors klædeskab. Hvad var moden for 100 150 år siden - hvordan klædte kvinderne sig både i de bedre kredse og - blandt arbejderkvinder, kvinderne i by og på land. Der var opbrud i kvindedragten - korsettet var under pres - og kjolesømmen på vej op over anklerne.
Vi hører også om undertøjet - et meget praktisk stykke beklædning - det kan varme, det kan beskytte og forme. Det er privat - eller næsten. I dag kan man se og mærke al det dameundertøj man har lyst til i butikkerne, se det i ugebladene og i utallige film. Men det er først i moderne tid, men undertøjets historie er en pikant historie om uld og bomuld i konstant konkurrence med silke og blonder.
Fredag den 14. marts 2025
Hatteparaden - på hat med de rigtige
Et foredrag om hovedbeklædning gennem tiderne. På med hatten – eller af med hatten.
Hatten skal holde hovedet varm, men den kan også bruges til at vise hvilket job, hvilken status eller gruppe du tilhører. En rigtig hat er i dag ikke allemandseje – de fleste bruger om vinteren en strikket hue – men stille og roligt er herrehatten på vej tilbage på hovedet af de unge mænd og en sommerhat pynter igen flere og kvinder. Det kan være et spørgsmål om beskyttelse mod solen, men det er også et personligt valg. Hatten er ikke slået af hovedet endnu...
Fredag den 28. marts 2025
Sko - det er mere end praktisk fodtøj!
Det praktisk med sko på fødderne, men ikke alle sko er praktiske og alle har ikke råd til sko. Sko præger din gang og mange sko er specielle – dansesko, gummisko eller sutsko – et par sko – sko er aldrig alene. Sko forbindes med de fleste sider af menneskelivet: - fra sex til arbejde. Sko er status, sko er et håndværk og materialerne ikke ligegyldige. Læder, plastik eller stof – i dag en del af kampen for miljøet – dine fødder bliver ikke altid taget med på råd. Et foredrag om skoen historie igennem 1000 år.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 25119950
- Første møde:
- 31.01.25 kl. 13:00
- Sidste møde:
- 28.03.25 kl. 13:00
- Mødegange:
- 5
- Lektioner:
- 15
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 600,00
- Nedsat betaling
- DKK 525,00