Vikingernes vej - Knud den Store og Englands skæbne

Med Knud den Store tager vi et vigtigt skridt væk fra vikingetiden og ind i middelalderen. Man kan definere vikingetiden som en samfundsorden bygget på plyndringsøkonomi og mangel på overordnede stabile samfundsstrukturer. I England fik Knud foræret et skattevæsen og en velfungerende centralt styret lokaladministration. Knud var tilpasningsdygtig og lærenem. Han var også brutal på en meget effektiv måde. Han holdt selvfølgelig op med at opkræve danegæld og gik over til skatteindkrævning, som er en mere stabil og sikker indkomst. Hermed var han blevet en middelalderkonge, kan man sige. Dette er noget af forklaringen på Knuds usædvanlige brutalitet. Knud kunne se ideen i at sikre sit system ved at håndhæve et statsmonopol på vold og magtudøvelse. Knud lærte også om bydannelse, møntudstedelse, regnskaber og brevskrivning i England. Han sendte mange angelsaksiske præster til Danmark for at oplære danskerne til at efterligne det engelske system. Efter Knuds død i 1035 blev han kortvarigt efterfulgt af et par sønner uden nogen succes, og derefter gik kongemagten tilbage til den angelsaksiske kongeslægt og Edvard Bekenderen – søn af Emma, der regerede som konge over England fra 1042 til 1066.