R.A.F. (Rote Armee Fraktion) – et redskab for DDR?

R.A.F. (Rote Armee Fraktion) – et redskab for DDR?

Inden for tre uger i juni 1990 fandt en spektakulær bølge af anholdelser sted i DDR. Det var det østtyske kriminalpoliti, der arresterede 10 tidligere R.A.F.-medlemmer, som havde gemt sig i socialistisk eksil i årevis. Det var afslutningen på den venstreradikale terror-bølge i Vesttyskland, der havde nået et højdepunkt i 1977, i det der blev kaldt "Det tyske efterår".
Terrorister fra R.A.F. havde kidnappet Den tyske Arbejdsgiverforenings formand Hanns-Martin Schleyer i Köln den 5. september, og ved denne blodige aktion blev Hanns-Martin Schleyers chauffør og tre af hans livvagter skudt. R.A.F. søgte på denne måde, at fremtvinge løsladelsen af 11 fængslede R.A.F.-medlemmer. Men den tyske regering reagerede ikke på terroristernes krav, og Schleyers lig bliver fundet i oktober 1977.
Vi ser på Rote Armee Fraktions historie og aktioner samt søger at få rede på, hvem der bevæbnede dem, hvor de blev trænet og DDRs indsats i hele historien. Indgik deres aktioner i en østtysk statsterrorisme eller var de nærmere ukrudt, der var føget over hegnet, og måtte håndteres af Stasi-chefen Erich Mielke?

Ofte ser vi på Verdens begivenheder – og fortælles af massemedierne – at enten er der fred eller også er der udbrudt krig. Det sker på trods af, at der i rigtig mange af verdens regioner er voldelige og/eller militante regimer, der terroriserer den lokale, (indfødte?) befolkning. Kort sagt et autoritær, voldeligt – tit også korrupt – styre, der er grundlæg-gende udemokratisk, undertrykker oppositionen og anderledes tænkende samt holder fast ved magten så længe som muligt.
Men hvem terroriserer hvem? Er der en folkelig oprørsret? Og hvad skal vi forstå ved terrorbevægelser - og statsterrorisme mod en nations befolkning? Eller mod nabolande?  Måske kan vi blive klogere på disse fænomener - og se nærmere på glæden ved at kunne opstille og offentliggøre lister over de rigtige terrorister?