Krig i Europa? Hvor står vi med USA, NATO og EU i 2025?

Krig i Europa? Hvor står vi med USA, NATO og EU i 2025?

Det amerikanske præsidentvalg i november 2024 er ikke kun af afgørende betydning for den indenrigspolitiske udvikling i USA, men også for den amerikanske politik overfor de øvrige NATO-landes bidrag til det fælles forsvar, der ganske ofte er præget af en kampvilje til den sidste amerikaner.
Med genvalget af den 27. juni 2024 af Ursula von der Leyen til en ny femårig periode som formand for EU-Kommissionen, som blev bekræftet ved afstemningen i Europa-Parlamentet i juli 2024. Blandt hendes mærkesager er muligheden for en militær EU-styrke, hvilket rejser det særdeles vanskelige spørgsmål, hvorvidt EU nu også skal have A-våben. Det kan blive der, hvor det virkelig spidser til for EU-projektet. Årsagen er naturlig-vis, at Frankrig allerede har egne atomvåben. Tyskland er af indlysende historiske årsager imod at blive en atommagt, og de engelske a-våben kan ikke rigtig komme på tale efter Brexit. Russerne vil naturligvis mene, at EU's atomvåben vil være rettet mod dem, og under alle omstændigheder vil der være mange medlemslande, som vil være meget modstræbende, hvis de nu skal betale både til a-våben i NATO og i EU. Vi tager hul på debatten i ugerne op til jul!

Hvor spidser det til?
En gammel ølreklame havde sloganet: ”Fra før Verden gik af lave” - og sigtede til tiden før Den Store Krig (WW1). I en stribe fredagsforedrag prøver vi at skyde os ind på de mange steder og begivenheder ”Hvor det spidser til ?” i vore dages Europa. Meget hænger sammen med hændelser, der vækker mindelser om den mørke tid i 1930-ernes Europa, hvor diktatorer rykkede ind i nabolande og skabte krig og ufred. Vi tager en runde, og ser på udviklingen efter den russiske, militære invasion i nabolandet Ukraine. En aggression, der har sendt voldsomme rystelser gennem en række nationer i Europa – og i EU.