Meditation og yoga nidra
TilmeldKOM UD AF HOVEDET OG NED I KROPPEN
Ro til hjerte, sind og sjæl…
Forestil dig at kunne synke ind i klarhed og en dybere kontakt med dig selv ved at ligge behageligt i dyb afslapning…
Det er netop et af omdrejningspunkterne i yoga nidra, som er en unik form for meditation. Yoga nidra er en kraftfuld og transformerende praksis, som samtidig er mild og tilgængelig for alle. En praksis der kan give adgang til dyb heling og personlig udvikling.
I yoga nidra beroliges nervesystemet, og kroppen går i en helende tilstand. Gennem yoga nidra skaber vi et rum, hvor du uden anstrengelse kan formulere og styrke de intentioner og drømme, der lever i dig.
Forløbet her er samtidig skræddersyet til dig, der genkender tilstande som stress, søvnbesvær, tankemylder eller angst. For dig der har svært ved at mærke dig selv og din krop. Og for dig, der længes efter en oase af ro og velvære.
På dette fordybelsesforløb kan du - uanset erfaring - gå i en beroligende og udviklende proces med dig selv. Fokus vil ligge på at lytte til din indre sandhed og mærke din krop.
Kort om yoga nidra
Yoga nidra er en form for vågen søvn, hvor kroppen er dybt afspændt, mens sindet er helt bevidst i rolig vågenhed. Det er en rejse i dit indre, som skaber ro og afspænding både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Yoga nidra foregår liggende - uden bevægelse - og du bliver guidet i forskellige elementer med fokus på åndedræt, kropsscanning, visualisering eller drømmerejse.
Læs mere om yoga nidra her: https://nellaberg.dk/yoga-nidra
Meditation
Meditation lærer dig at være stille med dig selv. At mærke indad. Her bringer vi meditation helt ned på jorden, og vi arbejder på en legende måde med at afprøve forskellige meditationsteknikker. Altsammen så du kan skabe en praksis hjemme.
Læs mere om meditation her: https://nellaberg.dk/meditation
Program
Du vil hver gang møde samme elementer - guidet meditation, efterfulgt af en håndfuld blide yin-stillinger og en lang, beroligende yoga nidra som afslutning.
Et forløb med mange lag og dybder, hvor indsigt, nærvær og hjertets visdom vil være omdrejningspunktet.
Praktisk
Små, hyggelige hold på max 6 deltagere.
Medbring notesbog, tæppe og god hovedpude.
Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til, hvad fordybelsesforløbet kan gøre for dig.
Nella arbejder til daglig med psykoterapi og kropsterapi. Hun har samtidig uddannelser indenfor yoga nidra og meditation, ligesom hun er uddannet yin yogalærer hos en af Danmarks førende yogaskoler. Omdrejningspunktet i Nellas arbejde er foreningen mellem krop, sind og sjæl.
Har du spørgsmål, kan Nella kontaktes på tlf 6090 9624
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 25104175
- Første møde:
- 12.03.25 kl. 19:00
- Sidste møde:
- 16.04.25 kl. 19:00
- Mødegange:
- 6
- Lektioner:
- 12
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 720,00
- Nedsat betaling
- DKK 630,00