Carmen Culers, Unik kirke og Julemarked

Denne dag kører vi til Nordvestsjælland, hvor vi først besøger Kalundborg Museum. Her starter vi med kaffe og kage, mens vi får et foredrag og en introduktion til Carmen-udstillingen, "Carmen Curlers – Iscenesat". Efter introduktionen har vi mulighed for at gå rundt på egen hånd i udstillingen. Vores guide vil være til stede for at besvare spørgsmål.

Udstillingen er opdelt i fire scener, hvor man blandt andet kan se husmoren, der har fået arbejde på fabrikken, og hvordan det påvirker hendes familie både positivt og negativt. Der er også mulighed for at lytte til fortællinger fra mennesker, der blev påvirket af det store industrieventyr i Kalundborg.

Herefter fortsætter vores besøg med en rundvisning i Vor Frue Kirke, Kalundborgs vartegn. Kirken blev sandsynligvis påbegyndt af Esbern Snare i 1170. I modsætning til andre danske kirker, der er aflange, har denne kirke en grundplan som et græsk kors med lige lange sider. Over kirkens midte står et kraftigt tårn, der er 10 meter højere end de fire tårne, der står for enden af hver korsarm. Kirkens arkitektur er enestående i Norden, og man skal langt ned i Europa for at finde noget lignende. Vi ser også modellen af Middelalder-Kalundborg og det syv meter lange korsriddertapet i museet.

Tilbage i bussen får vi serveret en sandwich og en øl eller vand. Vi kører derefter til Dyrehøj Vingård på Røsnæs, hvor der er julemarked med lækre delikatesser og måske en idé til en julegave?

Inkluderet i prisen:
• Bustransport
• Entré og foredrag, Kalundborg Museum
• Rundvisning, Kalundborg Kirke (Vor Frue Kirke)
• Frokost (sandwich), inkl. én øl/vand
• Entré, Dyrehøj Vingårds julemarked
• Kaffe i bussen

Vigtigt: Ture med flere opsamlingssteder:
Angiv ønsket opsamlingssted ved tilmelding.

A = Parkeringspladsen i Rådmandshaven
B = Sct. Jørgen Park v/Tanken

Lørdag den 23. november 2024 Vælg opsamlingssted:
A: Rådmandshaven p-plads  kl. 08.25-17.00
B: Sct. Jørgens Park v/Tanken  kl. 08.15-17.10

Hold nr. 24219993 Pris kr. 895,-

OBS Tilmelding er bindende

Undervisningssted

Rådmandshaven
Parkeringspladsen
4700 Næstved
Parkeringsoladsen

Praktisk information

Hold nr:
24219993
Første møde:
23.11.24 kl. 08:25
Mødegange:
1
Lektioner:
10

Pris

Fuldt betalende
DKK 895,00
  • Lørdag 23.11.24 kl. 08:25 - 17:00

    Sted: Rådmandshaven
    Parkeringspladsen

    Lokale: Parkeringsoladsen

AFO Næstved & Susålandet