Indre Nørrebro - foto-byvandring
TilmeldFotobyvandringer i København – du behøver ikke at gå. Lisa har gået turen, taget billederne og fortæller historien.
Sæt dig godt til rette i stolen og nyd turen.
Indre Nørrebro
Indre Nørrebro er Nørrebros bankende hjerte. St.Hans Torv er som at komme en lille tur til Paris. Her er caféer og smarte spisesteder, hvor der nydes café latte, rødvin og specialøl. På Blågårds Plads spiller de unge fodbold, man spiser på eksotiske restuarenter og i hjørner sælges der spændende stoffer. På Dronning Louises bro møde alle. Der er få bænke, men på en varm dag sidder man langs broens kraftige rækværk eller på det – der synes altid at være plads til en til. Søger man stilhed, men selskab alligevel er Assistens kirkegård stedet man mødes. Her blandt de stille grave går man lange ture og når solen varmer slår små grupper sig ned græsset blandt gravstederne – kirkegården er både en park og et hvilested for kendte og ukendte.
Vi går en tur på Indre Nørrebro. Fra St.Hans Torv, igennem de gamle arbejder gader til den gamle jødiske kirkegård over Nørrebrogade til Assistens kirke. Her tager vi en tur rundt til Kierkegård, Dan Turell, Natasja og H.C.Andersen. Ude igen af kirkegården går vi gennem den sorte firkant over til Blågårds Plads. Et område som i dag er præget af den voldsomme sanering, som skete i 1980 érne, den store gruppe af beboer med oprindelse udenfor Danmark og en begyndende stigning i indflytning af familier med bedre indkomster. Fra Blågårds Plads går vi ned til Søerne og Dronning Louises Bro hvor en evig strøm af mennesker bevæger sig til og fra Nørrebro.
Guide på turen er kulturhistoriker Lisa Elsbøll, som har rundvist i København i over 30 år og nu har skabt en ”foto-tur”, som kan nydes indendørs uanset vejrliget.
Der serveres kaffe/the og småkager ved alle foredragene.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 25119962
- Første møde:
- 5.03.25 kl. 10:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 3
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 130,00