Livets salt: Betalingsmiddel, havsalt, saltminer, vejsalt, sydesalt, saltning og saltmad

Livets salt: Betalingsmiddel, havsalt, saltminer, vejsalt, sydesalt, saltning og saltmad
Salt (natriumklorid, NaCl) udvindes ved inddampning af havvand (havsalt) eller ved brydning af saltlag i undergrunden (stensalt fra saltminer). Salt er livsvigtig mennesker, da salte er en afgørende del af menneskers kropsvæske. Salt var en af de første handelsvarer i oldtiden, hvor salt i stænger blev benyt-tet som betalingsmiddel, for eksempel i Etiopien.
Salt kan anvendes til konservering, og blev derfor knyttet sammen med livs-kraft, og er brugt rituelt i en række kulturer siden antikken. At dele “salt og brød” ansås i det gamle Grækenland (og hos vikingerne) som et tegn på gæstevenskab.
Som råstof har det i årtusinder været brugt til at konservere mad, garve skind og indgå i glasfremstilling. I middelalderen kunne hanseaterne levere tønde-vis af salt til nedsaltningen af silden på Skånemarkedet, der blev en efter-tragtet spise i store dele af Europa. Men op gennem 1900-tallet ændrede forbruget sig, og i dag bruges ca. 60 % i industrien til fremstilling af brint, natronlud og klor. Det bruges nu til fremstilling af epoxy, PVC, sæbe, tand-pasta, papir, brændsel, farvning og garvning. Til vejsalt, i opvaskemaskiner, hospitalers væskedrop, elektrolyseprocesser, foderstoffer m.m. Natrium-klorid er således et teknisk vigtigt råstof, der bl.a. bruges til fremstilling af saltsyre, natriumhydroxid, klor og soda samt i nydelses- og nærings-industrien. Senest har en EU-harmonisering fået til følge, af man i forbind-else med vejsalt ikke længere skelner mellem havsalt og stensalt, men alene definerer vejsalt ud fra kornkurve og vandindhold. Men har vi fremover fort-sat salt nok til det hele? Har vi en balance mellem udbud og efterspørgsel, som sikrer salt til både rige og fattige lande?