Kul, koks, gas – de fossile brændsler

Menneskeheden har til alle tider drømt om at kunne holde varmen, få varm mad og bo i opvarmede boliger. Allerede i antikken kendte man til en teknik, der gjorde det muligt at frembringe trækul, og enorme mængder træ er gen-nem tiderne blevet benyttet til at fremstille trækul, der blandt andet også  blev benyttet til jern- og krudtfremstilling (sortkrudt). Forbruget steg voldsomt i forbindelse med industrialiseringen og engelske stenkul fik f. eks. allerede under Chr. IV betydning for dansk kanonstøbning. Under industrialismen fandt man ud af, at konstruere ovnanlæg,  hvor træet kunne afgasses – og man lærte sig at opsamle og delvis kondensere de afdestillerede bestanddele, og den dannede gas kunne bruges til opvarmning af ovnen. Af kondensatet kunne bl.a. udvindes træsprit (methanol), tjære og eddikesyre. Vi forsøger, at holde rede på de fossile brændslers udvikling – også til andet og mere end energiforsyning, og endelig rejses spørgsmålet: Er rørledninger og billig naturgas kun toppen af isbjerget, når vi snakker europæisk energiforsyning og resiliens?