Vikingernes vej - 6 Foredrag

Vikingernes vej fra havkonger til europæiske fyrster - om krig, erobringer, kvinder og afslutningen på vikingetiden
Bodil Heiede og AFO Næstved & Susålandet
Efteråret, 2024

1. Småkonger, havkonger og storkonger
- Plyndringer, skibe, sejllads, kongetyper og de tidlige storkonger
2. Fruer og vølver
- Kvindernes plads i en krigerkultur og som magtfulde vølver
3. Optakten til Nordsøimperiet
- Harald Blåtands storhed og Svend Tveskægs oprør og erobring af England
4. Knud den Store og Nordsøimperiet
- Knud den Stores erobring af England og ufattelige succes
5. Berømte dronninger fra Knud den Stores tid
- De engelske dronninger Emma og Edith og tilsvarende kvindelige regenter fra Norden
6. Samlingen af Norge og afslutningen på vikingetiden
- Olav den Hellige og Harald Hårdråde

Introduktion til foredragsserien
Vikingerne og deres koner var eventyrlystne, krigeriske og forandringsparate. Især overklassen var optaget af at sikre sig ære, magt og rigdom, og tidens største opfindelse – vikingeskibet gav dem uanede muligheder. De berømte vikingehelte og konger var lykkeriddere, som den ene dag kunne være konge af Kiev for den næste dag at kæmpe hårdt for at blive konge af Dublin eller York. I denne foredragsserie skal vi følge nogle få udvalgte mænd og kvinder på deres vej rundt i vikingernes verden. De skal hjælpe os med at forstå, hvordan deres deltagelse i krige og erobringer forvandlede både dem selv og verden omkring dem. Vikingetiden ophørte, da vikingerne blev til kristne konger og dronninger og indehavere af en plads i middelalderens Europa.
Et af de store spørgsmål er, hvorfor vikingerne var så voldsparate? Vikingernes historie kan lære os noget om, hvordan krigere til alle tider har tænkt. Også i nutiden findes der samfund domineret af individuel og statslig vold. Det var nok ikke nemt at overbevise en viking om at stikke sværdet i skeden, men vi vil prøve at finde eksempler herpå.

1. Småkonger, havkonger og storkonger
Mandag den 7. oktober 2024 kl. 13-15
Vikingerne tænkte internationalt og færdedes hjemmevant på havene omkring hele Nordeuropa. I denne foredragsserie vil jeg dyrke den internationale synsvinkel, som fandtes hos vikingerne og især fortælle om den sidste del af vikingetiden, fordi det er her, at kilderne er fyldigst. I vikingetiden kunne en konge være en lokal høvding, en krigshelt eller en storkonge som Harald Blåtand, som herskede over meget mere end Danmark. Vikingerne arvede krig som en livsform fra deres forfædre og forfinede deres idealer igennem skjaldekvad, sagnfortællinger og gravhøje med storslået indhold. Udviklingen gik i retning af storkonger med et stadigt bedre magtapparat til deres rådighed. Rollo af Normandiet og de danske konger Harald Klak og Godfred er gode eksempler på, hvordan enkelte individer somme tider formåede at gøre skiftet fra småkonge til storkonge inden for deres egen levetid.
Det var vikingeskibet og dets mægtige sejl, der skabte vikingetiden. Med opfindelsen af vikingeskibet blev magtforholdene i Nordeuropa vendt på hovedet, fordi det lykkedes vikingerne at beherske Nordatlanten, den Engelske Kanal, Østersøen og egnene omkring de store russiske floder.
En del af foredraget kommer til at handle om arkæologernes arbejde med rekonstruktioner af vikingeskibe. Skibene er spændende kilder til vikingernes livsform og virkelighedsopfattelse.

2. Fruer og vølver
Mandag den 21. oktober 2024 kl. 13-15
Kvinderne var ikke prinsesser til pynt, men arbejdsheste og magtudøvere lige om deres mænd, hvis de var født til en toppost i samfundet. Kvindernes succes afhang af deres evne til at føde stærke børn og tage vare på hjemmet eller kongeriget, når mændene var på langfart. Kvindernes husholdning og husflid var livsvigtig i de traditionelle samfund, hvor sulten kommer til syne hvert eneste år. Store dele af den kvindelige befolkning arbejdede med vævning af uldsejl og anden tekstilfremstilling og overklassens fruer vævede fantastiske billedtæpper.
Jeg har valgt at fortælle om to kvindelige eventyrere Audr, der drog til Dublin og Gudrid, der drog til Vinland for at tage diskussionen om kvindernes rolle i krig og på vikingetogter. Tove – Gorm den Gamles kone er udvalgt som eksempel på en tidlig historisk dronning af Danmark.
Nogle af vikingetidens kvinder var vølver dvs. spåkvinder. I gudeverdenen indtog både Freja og nornerne roller, der minder om vølver, og fra eddadigtningen kendes en vølve, som endda Odin måtte spørge til råds. De rigeste gravhøje fra vikingetiden indeholder vikingeskibe fulde af guldskatte og fantastisk kunsthåndværk. Aller mest berømt er Osebergskibet, der er en kvindegrav, der bl.a. var fyldt med billedtæpper med religiøse motiver. Oseberggraven og andre rige kvindegrave skiller sig ud og tolkes som vølvegrave. Senere hen forvandlede vølverne sig til kloge koner, og i kongeslægterne blev stillingen som abbedisse en passende opgave for landets fornemmeste og mest velbegavede kvinder.
 
3. Optakten til Nordsøimperiet
Mandag den 4. november 2024 kl. 13-15
Nordsøimperiet var et kortvarigt danskervælde, der omfattede Danmark, Sydnorge og England. Dette danskervælde indbefattede de kendte danske konger Harald Blåtand, Svend Tveskæg og Knud den Store. Højdepunktet i Nordsøimperiet fandt sted i årene 1016 til 1042.   Harald Blåtand – søn af Tove og Gorm - er den første danske konge, hvis liv der findes ordentlige kilder til. Haralds vej til magten i Danmark var dramatisk og innovativ. Haralds internationale slægtsforgreninger og magtudfoldelse uden for Danmark tilføjede andre vigtige facetter til opbygningen af det kommende Nordsøimperium. Sønnen Svend Tveskæg kæmpede på en langt større fod end sin far. Rigdommene i England var vikingernes største fristelse, og Svend Tveskæg lykkedes med at erobre England ved at udnytte englændernes rigdomme og politiske svagheder til sin egen fordel. Der skal fortælles om den store massakre på de nordiske indbyggere i Danelagen i 1002, og om den angelsaksiske konge Ethelreds andre forsøg på at forsvare sig imod Svend. Kongerne på denne tid var begyndt at interessere sig for kirkebyggeri, og Svend Tveskæg, der døde i 1013 efter at have været konge af England i 5 uger blev hjembragt og begravet i den ældste kirke i enten Lund eller Roskilde.

4. Knud den Store og Englands skæbne
Mandag den 18. november 2024 kl 13-15
Med Knud den Store tager vi et vigtigt skridt væk fra vikingetiden og ind i middelalderen. Man kan definere vikingetiden som en samfundsorden bygget på plyndringsøkonomi og mangel på overordnede stabile samfundsstrukturer. I England fik Knud foræret et skattevæsen og en velfungerende centralt styret lokaladministration. Knud var tilpasningsdygtig og lærenem. Han var også brutal på en meget effektiv måde. Han holdt selvfølgelig op med at opkræve danegæld og gik over til skatteindkrævning, som er en mere stabil og sikker indkomst. Hermed var han blevet en middelalderkonge, kan man sige. Dette er noget af forklaringen på Knuds usædvanlige brutalitet. Knud kunne se ideen i at sikre sit system ved at håndhæve et statsmonopol på vold og magtudøvelse. Knud lærte også om bydannelse, møntudstedelse, regnskaber og brevskrivning i England. Han sendte mange angelsaksiske præster til Danmark for at oplære danskerne til at efterligne det engelske system. Efter Knuds død i 1035 blev han kortvarigt efterfulgt af et par sønner uden nogen succes, og derefter gik kongemagten tilbage til den angelsaksiske kongeslægt og Edvard Bekenderen – søn af Emma, der regerede som konge over England fra 1042 til 1066.

5. Berømte dronninger fra Knud den Stores tid
Mandag den 2. december 2024 kl. 13-15
Dronning Emma og dronning Edith er internationalt set de mest kendte dronninger fra Knud den Stores tid, fordi de var dronninger af England, og fordi de efterlod sig erindringer, skrevet i deres egen tid. Emma og Edith er gode eksempler på hvordan dronninger i middelalderen måtte gebærde sig. Set fra deres synsvinkel levede de ikke i vikingetiden, men i middelalderen, selvom de begge var gift med eller beslægtede med vikinger.
Knuds søster Estrid er en dansk pendant til Emma og Edith. Estrid regerede Danmark sammen med sin mand Ulf Jarl i al den tid, hvor Knud regerede i England. Også i Norge sad der en af Knuds tro kvindelige vasaller som regent nemlig hans ekskone Alfifa. Hun fik et ry som en skrap dame, fordi hun fremturede med moderne lovgivning. Disse Nordsøens kvindelige regenter var alle optaget af spørgsmål om legitimitet, dynastigrundlæggelse og kristelige dyder.

6. Samlingen af Norge og afslutningen på vikingetiden
Mandag den 16. december kl. 13-15
I dette afsluttende foredrag skal trådene samles. Det har jeg valgt at gøre ved at hente et frisk pust ind fra Norge. Samlingen af Norge var senere end den tilsvarende danske under Harald Blåtand, og fortællingen om samlingen af Norge giver en god mulighed for at fastholde det internationale perspektiv, som jeg har ønsket at give denne foredragsserie. Olav Haraldsøn blev til Olav den Hellige efter sin død. Han samlede Norge og fremmede kristendommen med stor brutalitet. Han blev efterfulgt af sin farbror Harald Hårderåde. Begge disse konger samlede enorme formuer på deres eventyrrejser og købte sig til krigere, der kunne tage magten i Norge. Herefter var det slut med denne plyndringsøkonomi, men ikke med krig eller brutalitet.
På den tid var det på mode at indføre kongelige helgener som led i det, man kan kalde ”nationbuilding”. Hverken Olav den Hellige eller den tilsvarende Knud den Hellige i Danmark var dydsmønstre, men man mente de døde som martyrer. Et gammelt kristent kongerige som England fik også en kongehelgen på denne tid ved navn Edvard Bekenderen. Edvard blev den sidste angelsaksiske konge, hvilket kunne være en god grund til at helgenkåre ham. Det var den norske konge Harald Hårderåde som tog handsken op efter Knud den Store i England og ikke en dansk konge. Harald Hårderåde døde i slaget ved Stamfordbridge i 1066, og et par måneder efter var England erobret af Vilhelm af Normandiet og vikingetiden forbi.

Der serveres kaffe og småkager ved alle foredragene.

Se mere:
Fotos af en rekonstruktion af det lille krigsskib fundet i Skuldelev og bygget af Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Helgelaugets billedarkiv. www.helgeask.dk