Vikingernes vej - Fruer og vølver

Kvinderne var ikke prinsesser til pynt, men arbejdsheste og magtudøvere lige om deres mænd, hvis de var født til en toppost i samfundet. Kvindernes succes afhang af deres evne til at føde stærke børn og tage vare på hjemmet eller kongeriget, når mændene var på langfart. Kvindernes husholdning og husflid var livsvigtig i de traditionelle samfund, hvor sulten kommer til syne hvert eneste år. Store dele af den kvindelige befolkning arbejdede med vævning af uldsejl og anden tekstilfremstilling og overklassens fruer vævede fantastiske billedtæpper.
Jeg har valgt at fortælle om to kvindelige eventyrere Audr, der drog til Dublin og Gudrid, der drog til Vinland for at tage diskussionen om kvindernes rolle i krig og på vikingetogter. Tove – Gorm den Gamles kone er udvalgt som eksempel på en tidlig historisk dronning af Danmark.
Nogle af vikingetidens kvinder var vølver dvs. spåkvinder. I gudeverdenen indtog både Freja og nornerne roller, der minder om vølver, og fra eddadigtningen kendes en vølve, som endda Odin måtte spørge til råds. De rigeste gravhøje fra vikingetiden indeholder vikingeskibe fulde af guldskatte og fantastisk kunsthåndværk. Aller mest berømt er Osebergskibet, der er en kvindegrav, der bl.a. var fyldt med billedtæpper med religiøse motiver. Oseberggraven og andre rige kvindegrave skiller sig ud og tolkes som vølvegrave. Senere hen forvandlede vølverne sig til kloge koner, og i kongeslægterne blev stillingen som abbedisse en passende opgave for landets fornemmeste og mest velbegavede kvinder.