Klostrenes indre liv og deres plads i samfundet

Allerede i 1000-tallet kom de første klostre til Danmark. Det var små anonyme benediktinerklostre, som ikke tilhørte en overordnet velsmurt organisation, men fægtede sig frem på lokale præmisser. I klostrene videreførtes nogle idealer der stammede fra de kristne eneboere der levede i ørkenen i oldtiden. I klostrene brugte man tiden på bønner og fromhedsgerninger og prøvede at bibringe verden håb i en håbløs verden. Senere fik klostrene mere magt og jordisk succes. Hildegard af Bingen kom ikke til Danmark, men det gjorde nogle af hendes ukendte medsøstre og brødre. Kirken var international og føjede sig ikke efter de aktuelle politiske grænser. Klosterbyggerierne blev finansieret af overklassen ligesom kirkebyggeriet blev i den første lange tider. Klostrene blev på den måde solide samfundsinstitutioner, der fungerede som prestigeprojekter og overklassens forlængede arm i forening med ønsket om at gøre Guds vilje. Fra Danmark har vi Vilhelm af Æbelholts breve, som viser os en hertil kommen franskmand, der krævede vegetarmad og lægekunst af sine munke, og som blev helgenkåret pga. de mirakler, der skete ved hans grav