Ørestaden - foto-byvandring

Foto byvandringer

Fotobyvandringer i København – du behøver ikke at gå. Lisa har gået turen, taget billederne og fortæller historien.
Sæt dig godt til rette i stolen og nyd turen.

Ørestaden
På kanten af Amagerfælled er der i de sidste 25 år vokset en hel ny københavnsk bydel op – Ørestad. Det er en by som er bygget omkring en meget stram infrastruktur – Metro, Øresundstoget/bro og motorveje. Bydelen er 600 m. bred og 5 km lang og Metroen går som en rygrad gennem hele bydelen fra Islands Brygge til Vestamager langs grænsen til Tårnby kommune og Amager Fælled.
Vi tager på tur med Metroen i Ørestaden og undervejs er der mulighed for at se ”ny klassisk” arkitektur af bl.a. Bjarke Ingels, Vilhelm Lauritzen og Jean Nouvel.
Vi starter på Islands Brygge station, hvor Københavns Universitet dominere, men der er også boliger. Næste stop er DR-byen med koncertsal, Nordeas hovedkontor og boliger. Herfra videre til Sundbyerne, som først og fremmest er boligområde og endnu ubebyggede fælledområde – kort visit.
Som en af de få bygninger fra før anlæggelsen af Ørestaden, har Bella Centret været med hele vejen og når man står af Metroen kommer man i dag til et supermoderne kongresanlæg med hotel og flere haller – et internationalt hjørne. Det er næste station Ørestad også – shopping centret Fields, store internationale firmaer og flere hoteller. Her krydser toget fra lufthavnen, Metroen og motorvejen. Slutstation er Vestamager med Royal Arena, boligområder med bl.a.  8-tallet og ikke mindst frit udsyn over den frede del af Amager Fælled.
Den tur giver et kig ind i fremtidens byplanlægning.

Guide på turen er kulturhistoriker Lisa Elsbøll, som har rundvist i København i over 30 år og nu har skabt en ”foto-tur”, som kan nydes indendørs uanset vejrliget.

Der serveres kaffe/the og småkager ved alle foredragene.

Undervisningssted

AFO HUSET
Riddergade 16
4700 Næstved
Fælleslokalet, 1. sa

Praktisk information

Hold nr:
25119964
Første møde:
2.04.25 kl. 10:00
Mødegange:
1
Lektioner:
3

Pris

Fuldt betalende
DKK 130,00
  • Onsdag 2.04.25 kl. 10:00 - 12:00

    Sted: AFO HUSET
    Riddergade 16

    Lokale: Fælleslokalet, 1. sa

Lisa Elsbøll

Lisa Elsbøll