Hvor spidser det til? - 7 fredagsforedrag

AFO Næstved & Susålandet
Fredags-foredrag i efterårssæsonen 2024.
Ved Tommy P. Christensen

Hvor spidser det til?

En gammel ølreklame havde sloganet: ”Fra før Verden gik af lave” - og sigtede til tiden før Den Store Krig (WW1). I en stribe fredagsforedrag prøver vi at skyde os ind på de mange steder og begivenheder ”Hvor det spidser til ?” i vore dages Europa. Meget hænger sammen med hændelser, der vækker mindelser om den mørke tid i 1930-ernes Europa, hvor diktatorer rykkede ind i nabolande og skabte krig og ufred. Vi tager en runde, og ser på udviklingen efter den russiske, militære invasion i nabolandet Ukraine. En aggression, der har sendt voldsomme rystelser gennem en række nationer i Europa – og i EU.

Fredag 04/10 [uge 40] TC:
Iran og Rusland – hvad har de gang i ?
Med et indbyggertal på op mod 90 millioner mennesker er den islamiske republik under ledelse af det religiøse statsoverhoved, leder af den islamiske revolution, Ayatollah Seyed Ali Musavi Khamenei og regeringslederen, præsident Ebrahim Raisi er Iran måske ikke den mest oplagte alliancepartner for Ruslands præsident Vladimir Putin.
Men siden august 2022, få måneder efter den russiske invasion af nabolandet Ukraine, har præstestyret i Teheran leveret et stort antal droner af typerne Mohajer-6 og Shahed-136 til den russiske krigsførelse. Et faktum den iranske udenrigsminister Hossein Amir-Abdollahian benægtede helt frem til begyndelsen af november måned 2022. Vi ser nærmere på det enorme land (Verdens 17. folkerigeste), der deler landegrænse med Pakistan, Afghanistan, Turkmenistan, Aserbajdsjan, Armenien, Tyrkiet og Irak.
Vi prøver at få styr på forskellen mellem Aserbajdsjan og Azarbaidjan (i det nordvestlige Iran) og på forholdet til  Tyrkiet, Armenien samt betydningen af regionens muslimske værdier.

Fredag 18/10 [uge 42] TC:
Nordkorea og Rusland – hvad har de gang i ?
Siden december 2011 har ”Den demokratiske Folkerepublik Korea” (: Nordkorea) med mere end (estimeret) 26 millioner indbyggere været under Kim Jong-uns diktatoriske styre i en etpartistat (: Det Koreanske Arbejderparti, er eneste lovlige parti). I hovedstaden Pyongyang modtog diktatoren Ruslands Vladimir Putin i sommeren 2024, efter Putin ikke havde været i Nordkorea siden milleniumskiftet. Her blev de enige om en strategisk partnerskabs-aftale og lovede tilmed at komme hinanden til undsætning i tilfælde af et angreb. Rusland har øjensynligt fået desperat brug for både støtten fra pariastaten og de umoderne sovjetvåben, der opbevares på de nordkoreanske lagre. Nu kan man så frygte, at Nordkorea får adgang til russisk ekspertise til udvikling af deres missil-, satellit- og atomvåben- programmer.
Kim Jong-uns råder allerede over langtrækkende missiler, og alene i 2022 foretog Nordkorea prøveaffyringer af omkring 90 ballistiske missiler. Hvad har de dog gang i, og hvorfor nævner Donald Trump, at han får ”smukke breve” fra Nordkoreas Kim Jong-uns og udtaler sin beundring overfor præsident Putin ”kontrol over hans land”?

Fredag 01/11 [uge 44] TC:
Rusland, Kina og Indien – nu og fremover
I 2024 opnåede Indien, at have verdens største befolkningsmængde, og befolkningsmængden vokser fortsat omkr. 1,2 % om året, såfremt FN beregninger holder stik. Ifølge flere medier har De Forende Nationer, der indsamler data om verdens befolkning, estimeret, at den 14. april 2023 ville blive dagen, hvor Kina ikke længere kan prale af at have flest borgere. Kina har nemlig været det mest folkerige land, siden FN påbegyndte sin dataindsamling i 1950.
Indiens befolkning er i pressen anslået til at være mere end firedoblet fra 350 mill. indbyggere i 1950 til anslået 1,43 milliarder mennesker i dag. I mellemtiden er Kinas befolkning, der toppede i 2021 (1,42 milliarder) nu gradvist faldende, og med et stigende antal ældre indbyggere. Vi ser på de geopolitiske aspekter af den demografisk udvikling i Rusland, Kina og Indien – samt i USA, der fortsat har 3. pladsen, men ikke er nogen befolkningsmæssig supermagt...

Fredag 15/11 [uge 46] TC:
Putin – Ungarn og Tyrkiet – hvad kan vi forvente ?
Som et spøgelse fra fortidens Europa, hvor Frans Josef 1. var kejser af Østrig i årene 1848-1916, og i 1867 blev kronet som konge af Ungarn, oplevede europæerne, at Ungarns premierminister siden 2010, Viktor Orbán (f. 1963), førte sig frem i sin nye, midlertidige rolle som EU-formand i seks måneder og optrådte som omrejsende fredsmægler.
Ungarn varetog det roterende formandskab for Den Europæiske Union, og Orbán fulgte op på hvervet med sit første besøg i Kiev siden krigens begyndelse og med en EU-leders første rejse til Rusland siden april 2022. Et besøg i Kreml, der vakte vrede på hans europæiske partnere. Lederen af Det Europæiske Råd (for 27 EU-regeringer, Charles Michel) klargjorde at det roterende formandskab ikke gav noget mandat til at engagere sig med Rusland på EU's vegne.
Orbán har også været generøs i sin ros til to andre statsledere – Kinas Xi Jinping og den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan. Ved sit møde med Erdogan, ved ankomsten til NATO-topmødet i Washington, talte han om ham som "den eneste mand, der har overvåget en aftale mellem Rusland og Ukraine" hvormed han sigtede til den nu hedengangne korntransport-aftale på Sortehavet. Som bekendt er Tyrkiet jo ikke blevet medlem af EU, og med tiden er det blevet yderst tvivlsomt om Tyrkiet under Erdogan nogensinde vil være indstillet på at opfylde de opstillede betingelser. Med populistiske politikere som Donald Trump, Viktor Orbán og den britiske politiker (MP, MEP) og tv-vært Nigel Paul Farage, der med sit Brexit Party fik lokket Storbritannien ud af EU, kan vi også fremover forvente lidt af hvert. Men har Putin, Orbán og Erdogan andre fællestræk end deres forkærlighed for autoritære styreformer - og egen storhed?

Fredag 29/11 [uge 48] TC:
Hvad kan vi  i Norden forvente langs den russiske grænse ?
Den nordskandinaviske grænse mod Rusland starter oppe ved den norske Varanger halvø og området omkring Kirkenes, hvor det norske forsvar bevogter den næsten 200 km lange landegrænse ind mod Rusland.
Landegrænsen går med Lapland videre over til den mere end 1300 km lange finske grænse mod Rusland. Russerne har ikke kun en betydelig militær interesse ud mod Barentshavet (Murmansk og Kola-halvøen), men også på Vestkarelen og i Hvidehavet. Syd på er der Karelen, Vyborg, Ladoga-søen Sankt-Petersborg og Primorsk af betydning.
Vi ser nærmere på et ofte overset aspekt af grænseproblematikken: Svalbard og Bjørneøen, der begge befinder sig i Barentshavet. For eksempel mener Rusland, at de har særlige historiske rettigheder på Svalbard, og her – såvel som i Nordnorge og det østlige Finnmark - afholdes semimilitære parader med russiske flag og rejsning af russisk-ortodokse kors.
Vi hiver atlasset frem, og diskuterer om paraderne og korsrejsningerne er en del af et mønster, hvor russiske statsaktører bruger historien til at legitimere deres tilstedeværelse og sende et budskab hjem til den russiske (og vestlige?) offentlighed om, at disse områder tilhører den russiske kultursfære.

Fredag 13/12 [uge 50] TC:
Krig i Europa? Hvor står vi med USA, NATO og EU i  2025 ?
Det amerikanske præsidentvalg i november 2024 er ikke kun af afgørende betydning for den indenrigspolitiske udvikling i USA, men også for den amerikanske politik overfor de øvrige NATO-landes bidrag til det fælles forsvar, der ganske ofte er præget af en kampvilje til den sidste amerikaner.
Med genvalget af den 27. juni 2024 af Ursula von der Leyen til en ny femårig periode som formand for EU-Kommissionen, som blev bekræftet ved afstemningen i Europa-Parlamentet i juli 2024. Blandt hendes mærkesager er muligheden for en militær EU-styrke, hvilket rejser det særdeles vanskelige spørgsmål, hvorvidt EU nu også skal have A-våben? Det kan blive der, hvor det virkelig spidser til for EU-projektet. Årsagen er naturligvis, at Frankrig allerede har egne atomvåben. Tyskland er af indlysende historiske årsager imod at blive en atommagt, og de engelske A-våben kan ikke rigtig komme på tale efter Brexit. Russerne vil naturligvis mene, at EU's atomvåben vil være rettet mod dem, og under alle omstændigheder vil der være mange medlemslande, som vil være meget modstræbende, hvis de nu skal betale både til A-våben i NATO og i EU. Vi tager hul på debatten i ugerne op til jul!

2025

Fredag 10/01 [uge 2] TC:
EU under opløsning? Ungarn og højre-ekstremismen i  andre eu-lande - en status
I Hartvig Frisch opsigtsvækkende bog ”Pest over Europa” fra 1933 tog han et nødvendigt opgør med de totalitære regimer. Frisch skitserede i indledningen årsagerne til de fascistiske regimers fremkomst og gjorde det klart, at den fornemste opgave var at etablere et solidt forsvar for den demokratiske styreform, og han var af den opfattelse, at brede politiske alliancer skulle dæmme op for den totalitære agitation fra begge fløje.
I dag er det paradoksalt nok udbredelsen af internet og sociale medier, som er blevet den nye og effektive murbrækker for populisme, konspirationsteorier, fake news, regulær disinformation (bevidst vildledning) og højre-ekstremisme.
Hvor aviser, radio, pjecer og plakater i 30-erne var datidens propagandakanaler ses man i dag folk, der stirrer ned i mobiler, smartphones eller iPad's for at blive klogere eller i det mindste at få styret deres nysgerrighed.
Vi forsøger at scanne rundt i de forskellige EU-lande, og starter med Viktor Orbán og hans partis stille medierevolution, hvor lokalpressen blev opkøbt for at blive et effektivt redskab for ”det tavse flertal”.
Underligt nok kan Frischs ord stadig være retningsgivende: ”...vi har vist verden vor vilje til Fred, men møder man os med vold og terror, er vi besluttede på at hævde Nordens grænse og forsvare folkestyret!”