Putin – Ungarn og Tyrkiet – hvad kan vi forvente?

Putin – Ungarn og Tyrkiet – hvad kan vi forvente?

Som et spøgelse fra fortidens Europa, hvor Frans Josef 1. var kejser af Østrig i årene 1848-1916, og i 1867 blev kronet som konge af Ungarn, oplevede europæerne, at Ungarns premierminister siden 2010, Viktor Orbán (f. 1963), førte sig frem i sin nye, midlertidige rolle som EU-formand i seks måneder og optrådte som omrejsende fredsmægler.
Ungarn varetog det roterende formandskab for Den Europæiske Union, og Orbán fulgte op på hvervet med sit første besøg i Kiev siden krigens begyndelse og med en EU-leders første rejse til Rusland siden april 2022. Et besøg i Kreml, der vakte vrede på hans europæiske partnere. Lederen af Det Europæiske Råd (for 27 EU-regeringer, Charles Michel) klar-gjorde at det roterende formandskab ikke gav noget mandat til at engagere sig med Rusland på EU's vegne.
Orbán har også været generøs i sin ros til to andre statsledere – Kinas Xi Jinping og den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan. Ved sit møde med Erdogan, ved ankomsten til NATO-topmødet i Washington, talte han om ham som "den eneste mand, der har overvåget en aftale mellem Rusland og Ukraine" hvormed han sigtede til den nu heden-gangne korntransport-aftale på Sortehavet. Som bekendt er Tyrkiet jo ikke blevet medlem af EU, og med tiden er det blevet yderst tvivlsomt om Tyrkiet under Erdogan nogensinde vil være indstillet på at opfylde de opstillede betingelser. Med populistiske politikere som Donald Trump, Viktor Orbán og den britiske politiker (MP, MEP) og tv-vært Nigel Paul Farage, der med sit Brexit Party fik lokket Storbritannien ud af EU, kan vi også fremover forvente lidt af hvert. Men har Putin, Orbán og Erdogan andre fællestræk end deres forkærlighed for autoritære styreformer - og egen storhed?

Hvor spidser det til?
En gammel ølreklame havde sloganet: ”Fra før Verden gik af lave” - og sigtede til tiden før Den Store Krig (WW1). I en stribe fredagsforedrag prøver vi at skyde os ind på de mange steder og begivenheder ”Hvor det spidser til ?” i vore dages Europa. Meget hænger sammen med hændelser, der vækker mindelser om den mørke tid i 1930-ernes Europa, hvor diktatorer rykkede ind i nabolande og skabte krig og ufred. Vi tager en runde, og ser på udviklingen efter den russiske, militære invasion i nabolandet Ukraine. En aggression, der har sendt voldsomme rystelser gennem en række nationer i Europa – og i EU.