Romerriget og dets grænseområder – det romerske eksempel

Den romerske historiker Tacitus (Publius Cornelius Tacitus, f. o. år 56, død tidligst år 117) er den første, der omtaler Limes som værende Romerrigets nordøstlige grænse, specielt den strækning, som løb langs Rhinen fra dens udmunding til Mainz, der omkring Kristi fødsel var en vigtig romersk militærlejr. Mogontiacum blev grundlagt som garni-son og forsyningsstøttepunkt under Kejser Augustus' (Augustus Gaius Julius Caesar Octavianus, Octavian. f. 23. september 63 f.v.t. Død 19. august 14 e.v.t.) erobringskrige på den højre side af Rhinen i årtierne f.v.t.
Rhinen er en af Europas længste floder, den økonomisk mest betydningsfulde og tilmed det nuv. Tysklands hovedflod. Senere blev Mogontiacum hovedstad i den romerske pro-vins Germania Superior, men var fortsat et vigtigt militært støttepunkt med base for en romersk legion frem til 4. årh. e.v.t.  Hvordan udformede de romerske herskere deres grænsebefæstning, og hvordan påvirkede det befolkningen i grænseområdet. Hvordan påvirkede det datidens danere – en af de mange germanske stammer?

Når man interesserer sig for historiske fænomener ses flere eksempler på, at en udvikling leder til et ønske om at holde grupper adskilt og trække en grænse. Grænser og grænseland etableres; deres årsag og historie er temaet for denne foredragsrække, der strækker sig fra Den kinesiske Mur og de gamle romere, til vore dages forsøg på at sikre USA's sydlige grænse mod illegal indvandring. Findes der overhovedet naturlige grænser og folk med oprindelige rettigheder til bestemte egne og landskaber?