Valdemarsmur og vildsvinehegn – det danske eksempel

Valdemarsmuren er en del af voldkomplekset Dannevirke, opført i røde tegl under Valdemar den Store i anden halvdel af 1100-tallet. Dannevirke strakte sig tværs over Jylland fra fjorden Slien i øst til Rejde Å og floden Trene (ty. Treene) i vest. Det er det største forhistoriske forsvarsværk i Nordeuropa, og Slien indgik i Danmarks sydlige grænseværn fra Dannevirke over Østervolden til Eckernförde Bugt. Hovedvolden med i alt otte byggefaser udgjorde i hele perioden centrum i anlægget. Syd for Dannevirke lå Kovirke som en alternativ stilling med kun én byggefase.
Vi prøver, at se nærmere på, hvorfor Valdemarsmuren ikke blev fuldført som Danmarks sydgrænse - og på senere tiders polemik og grænsedragning i form af et vildsvinehegn. Skal det dæmme op for nye flygtningestrømme sydfra?

Når man interesserer sig for historiske fænomener ses flere eksempler på, at en udvikling leder til et ønske om at holde grupper adskilt og trække en grænse. Grænser og grænseland etableres; deres årsag og historie er temaet for denne foredragsrække, der strækker sig fra Den kinesiske Mur og de gamle romere, til vore dages forsøg på at sikre USA's sydlige grænse mod illegal indvandring. Findes der overhovedet naturlige grænser og folk med oprindelige rettigheder til bestemte egne og landskaber?