Afhængighedens Kemi: Når Hjernen Kapres

Afhængighedens Kemi: Når Hjernen Kapres
Ved Claus Juul Løland, Professor i Neurovidenskab

Hvordan kan man blive så besat af et stof at man er villig til at ofre sin familie, sine venner, sit arbejde og ikke mindst sig selv, for at få mere?  Hvad sker der i hjernen når man for eksempel tager kokain? Hvad er det kokain kan, så de fleste bliver nødt til at prøve det igen? Vi ved at kokain udøver sin effekt ved at oversvømme hjernen med dopamin. Dopamin er hjernens belønningsstof som normalt udløses når vi oplever noget vi synes er dejligt. Spiser chokolade. Hører musik. Har sex. Kokain shanghajer den naturlige mekanisme så hjernen nu reagerer som om ALLE sanseindtryk er dejlige.

Foredraget beskriver hvordan nerver grundlæggende kommunikerer med hinanden, om hjernens belønningssystem og om de konsekvenser det har på nervecellerne når de udsættes for kokain.

Kokain virker ved at stoppe for dopamintransporteren som normalt styrer dopamin-niveauet. Men er det nu hele forklaringen? Vores forskning drejer sig om at undersøge et nyt stof, der også stopper dopamintransporteren, men som ikke har samme virkning som kokain. I stedet kan det stoppe kokains virkning og derved virke som en slags antabus mod kokainmisbrug. Vi søger at beskrive, hvordan de to stoffer interagerer med dopamintransporteren helt ned på det molekylære plan. Vi kigger på den molekylære dans mellem kokain og dopamintransporteren ved at benytte verdens kraftigste mikroskop og kunstig intelligens.