Sensitive Børn v/ Lene Sonne

Sensitive børn

Sensitive Børn

Nyere forskning har vist, at ca. 1/4 af alle børn er særligt sensitive. Særlig sensitivitet er et personlighedstræk, ikke en diagnose. Hvad vil det sige? Hvilke styrker og udfordringer ligger i personlighedstrækket, og hvad kan de voksne omkring børnene gøre for, at børnene får en god hverdag, hvor de kan føle sig trygge og livsduelige?
Lene Sonne har tidligere været leder i en daginstitution, hvor man havde fokus på sensitive børn. I denne institution udviklede man et godt samarbejde med forældrene og redskaber og tilgange til at skabe gode rammer for børnene. Man udviklede også samarbejdet med skolerne for at sikre en god overgang fra daginstitution til skole for alle børn - også de særligt sensitive.

Foredragets indhold: En kort indføring i forskning om personlighedstrækket. Herefter eksempler fra praksis og udfoldelse af tilgange og redskaber, som kan gavne sensitive børn. I slutningen af foredraget vil der være tid til spørgsmål og udveksling af erfaringer.

Lene er uddannet pædagog, psykoterapeut, coach og mentor. I knapt 15 år har Lene haft sin egen virksomhed, hvor hun giver rådgivning til familier med sensitive børn, til sensitive unge og voksne. Hun er forfatter til bøgerne "Sensitive børn", der udkom i september 2014 og "Sensitive unge", der udkom i september 2015. Lene holder foredrag over hele landet om emnet, og hun varetager ud over sin rådgivningsvirksomhed bisidderopgaver for forældre ved samtaler mellem daginstitution/skole og forældre.

I kan læse mere om Lene her:

Website: www.lenesonne.com

Facebookside: https://www.facebook.com/trivselssamtaler/

Undervisningssted

Grønnegades Kaserne
Grønnegade 10
4700 Næstved
Musikstalden

Praktisk information

Hold nr:
24211906
Første møde:
22.10.24 kl. 19:00
Mødegange:
1
Lektioner:
2

Pris

Fuldt betalende
DKK 130,00
  • Tirsdag 22.10.24 kl. 19:00 - 21:00

    Sted: Grønnegades Kaserne
    Grønnegade 10

    Lokale: Musikstalden

Lene Sonne

Lene Sonne