Fotobyvandringer om København - 6 Foredrag

Foto byvandringer

Fotobyvandringer i København – du behøver ikke at gå. Lisa har gået turen, taget billederne og fortæller historien.
Sæt dig godt til rette i stolen og nyd turen.

Foto – byvandringer

19.februar 2025
Latinerkvarteret i København
Kvarteret omkring Københavns Universitet, Domkirken og Rundetårn er ofte kendt som Latinerkvarteret. I århundreder var det her, de unge studerende i København boede og færdes. De studerede på det gamle universitet, brugte biblioteket, boede på Regensen og de andre kollegier, og besøgte både kirkerne og værtshusene. De var unge mænd med få penge, men de fleste havde en fremtid som præster, jurister eller embedsmænd i stats- og provinsadministrationen. Latin var et vigtigt fag, men med tiden mistede sproget noget af sin betydning, mens kvarteret fortsatte med at bære sit historiske navn.
Vi følger i studenternes fodspor fra universitetet, forbi domkirken og gennem de smalle gader med de gamle professorboliger og kollegier. Undervejs forestiller vi os de små værtshuse, hvor de unge mænd kunne finde varme og fællesskab. Vi går videre til Rundetårn og Trinitatis Kirke på Købmagergade, en livlig handelsgade, der førte ned til Nørreport. Vi afslutter turen på toppen af Rundetårn, hvor vi lader os fascinere af udsigten over det gamle Kongens København.

5. marts 2025
Indre Nørrebro
Indre Nørrebro er Nørrebros bankende hjerte. St.Hans Torv er som at komme en lille tur til Paris. Her er caféer og smarte spisesteder, hvor der nydes café latte, rødvin og specialøl. På Blågårds Plads spiller de unge fodbold, man spiser på eksotiske restuarenter og i hjørner sælges der spændende stoffer. På Dronning Louises bro møde alle. Der er få bænke, men på en varm dag sidder man langs broens kraftige rækværk eller på det – der synes altid at være plads til en til. Søger man stilhed, men selskab alligevel er Assistens kirkegård stedet man mødes. Her blandt de stille grave går man lange ture og når solen varmer slår små grupper sig ned græsset blandt gravstederne – kirkegården er både en park og et hvilested for kendte og ukendte.
Vi går en tur på Indre Nørrebro. Fra St.Hans Torv, igennem de gamle arbejder gader til den gamle jødiske kirkegård over Nørrebrogade til Assistens kirke. Her tager vi en tur rundt til Kierkegård, Dan Turell, Natasja og H.C.Andersen. Ude igen af kirkegården går vi gennem den sorte firkant over til Blågårds Plads. Et område som i dag er præget af den voldsomme sanering, som skete i 1980 érne, den store gruppe af beboer med oprindelse udenfor Danmark og en begyndende stigning i indflytning af familier med bedre indkomster. Fra Blågårds Plads går vi ned til Søerne og Dronning Louises Bro hvor en evig strøm af mennesker bevæger sig til og fra Nørrebro.

19. marts 2025
Valby – på kanten af byen
Valby er i dag en del af København, men det er faktisk historisk set relativt nyt. Valby blev først i 1901 en del af Københavns kommune efter at i over 1000 år at have været en landsby udenfor voldene. Valby bønderne tog indtil København med deres kvæg, høns og mejeriprodukter – de var lokale leverandører af friske fødevarer. Dette ændres i 1800-tallet med de nye industrier. Først og fremmest Carlsberg, men med tiden voksede der omkring den gamle landsby et område op med både store industrianlæg, mindre virksomheder og håndværkere – bønderne blev erstattet af arbejderne.
Vores tur i Valby starter på Tingstedet og gaderne omkring dette. Her findes forsat rester af den gamle landsby og er i dag et unikt miljø i storbyen København. Vi går videre til de ombyggede dele af den gamle industri og igennem de velbevarede gadeforløb fra landsbytiden.
Valby grænser op til Frederiksberg og her i den gamle mose ligger Nordisk Film forsat – Danmarks ældste filmstudie, som vi selvfølgelig besøger. Herfra går vi mod Valby bakke af de små gader med nyrenoverede arbejderboliger og flotte hjørneejendomme. Vi slutter ved Jesuskirken – Valbys første kirke og en gave fra Carl og Ottilia Jacobsen på Ny Carlsberg. En enestående kirke som giver Valby stjernestatus blandt sognekirke og minder om de nære bånd mellem Valby og familien på bakken. 

2. april 2025
Ørestaden
På kanten af Amagerfælled er der i de sidste 25 år vokset en hel ny københavnsk bydel op – Ørestad. Det er en by som er bygget omkring en meget stram infrastruktur – Metro, Øresundstoget/bro og motorveje. Bydelen er 600 m. bred og 5 km lang og Metroen går som en rygrad gennem hele bydelen fra Islands Brygge til Vestamager langs grænsen til Tårnby kommune og Amager Fælled.
Vi tager på tur med Metroen i Ørestaden og undervejs er der mulighed for at se ”ny klassisk” arkitektur af bl.a. Bjarke Ingels, Vilhelm Lauritzen og Jean Nouvel.
Vi starter på Islands Brygge station, hvor Københavns Universitet dominere, men der er også boliger. Næste stop er DR-byen med koncertsal, Nordeas hovedkontor og boliger. Herfra videre til Sundbyerne, som først og fremmest er boligområde og endnu ubebyggede fælledområde – kort visit.
Som en af de få bygninger fra før anlæggelsen af Ørestaden, har Bella Centret været med hele vejen og når man står af Metroen kommer man i dag til et supermoderne kongresanlæg med hotel og flere haller – et internationalt hjørne. Det er næste station Ørestad også – shopping centret Fields, store internationale firmaer og flere hoteller. Her krydser toget fra lufthavnen, Metroen og motorvejen. Slutstation er Vestamager med Royal Arena, boligområder med bl.a.  8-tallet og ikke mindst frit udsyn over den frede del af Amager Fælled.
Den tur giver et kig ind i fremtidens byplanlægning.  

16. april 2025
Kongens Lyngby – Bondeby, Mølleåen og Sorgenfri Slot
I det naturskønne område omkring Lyngby Sø og Mølleåen finder vi både Lyngby Bondeby og Sorgenfri Slot. Lyngby Kirke er majestætisk placeret højt over søen, åen og vejene, nær det gamle vadested. Her findes også to velbevarede møller – især Nordre Mølle, som stadig kan drives ved hjælp af vandkraft. Landsbyen voksede hurtigt takket være sin strategiske beliggenhed ved Mølleåen og senere som et populært landliggerområde for velstående københavnere. Området blev kongeligt i 1600-tallet, og generationer af kongelige tilbragte sommeren på Sorgenfri Slot. I disse århundreder voksede landsbyen til at blive en af Danmarks største, og langs Mølleåen fandt landets første industrielle revolution sted. I 1863 kom der togforbindelse til København, og Kongens Lyngby blev en af Københavns første forstæder.
Vi følger stien fra møllerne op til kirken og ned gennem den velbevarede Bondeby med de karakteristiske gårde, små huse og dejlige haver. Mølleåen adskiller Bondebyen fra Sorgenfri Slotspark. Vi krydser en lille bro og træder ind i de grønne omgivelser med gamle træer, kunst og et smukt syn af Sorgenfri Slot, der ligger lidt længere fremme. En tur gennem møllerne, åen og det kongelige landliggerliv giver et indblik i områdets rige historie.

30. april 2025
Store Magleby – Hollænderbyen
I 1521 kom 24 hollandske familie til Amager på Kristian d. 2´s initiativ. De ændrede Amagers historie for altid. De fik lov at skabe deres samfund med egne love, sprog og kirke. De skabte rigdom igennem nye dyrkningsmetoder og torvehandel i København. Hollændernes historie lever stadig igennem fastelavnstraditioner, familiernes brug af amagerdragten ved specielle højtider og ikke mindst i den meget velbevarede landsby – 10 kilometer fra Københavns Rådhusplads.
Store Magleby er den største og bedst bevarede landsby uden for København. Den har 25 gårde – store såvel som små, en stor smuk kirke og et gadekær hvor ænderne regerer. I dag er gårdene ombygget til flerfamilie boliger, markerne udenfor landsbyen udstykket til parcelhuskvartere og nærmest nabo er lufthavnen. Dog lever hollændernes historie om kål og grønsager, torvehandel og traditioner stærkt når du slentre gennem landsbyens gader.

Guide på turene er kulturhistoriker Lisa Elsbøll, som har rundvist i København i over 30 år og nu har skabt en ”foto-tur”, som kan nydes indendørs uanset vejrliget.

Der serveres kaffe/the og småkager ved alle foredragene.



Undervisningssted

AFO HUSET
Riddergade 16
4700 Næstved
Fælleslokalet, 1. sa

Praktisk information

Hold nr:
25119960
Første møde:
19.02.25 kl. 10:00
Sidste møde:
30.04.25 kl. 10:00
Mødegange:
6
Lektioner:
18

Pris

Fuldt betalende
DKK 680,00
Nedsat betaling
DKK 595,00
  • Onsdag 19.02.25 kl. 10:00 - 12:00

    Sted: AFO HUSET
    Riddergade 16

    Lokale: Fælleslokalet, 1. sa

  • Onsdag 5.03.25 kl. 10:00 - 12:00

    Sted: AFO HUSET
    Riddergade 16

    Lokale: Fælleslokalet, 1. sa

  • Onsdag 19.03.25 kl. 10:00 - 12:00

    Sted: AFO HUSET
    Riddergade 16

    Lokale: Fælleslokalet, 1. sa

  • Onsdag 2.04.25 kl. 10:00 - 12:00

    Sted: AFO HUSET
    Riddergade 16

    Lokale: Fælleslokalet, 1. sa

  • Onsdag 16.04.25 kl. 10:00 - 12:00

    Sted: AFO HUSET
    Riddergade 16

    Lokale: Fælleslokalet, 1. sa

  • Onsdag 30.04.25 kl. 10:00 - 12:00

    Sted: AFO HUSET
    Riddergade 16

    Lokale: Fælleslokalet, 1. sa

Lisa Elsbøll

Lisa Elsbøll