Vikingernes vej - Optakten til Nordsøimperiet

Nordsøimperiet var et kortvarigt danskervælde, der omfattede Danmark, Sydnorge og England. Dette danskervælde indbefattede de kendte danske konger Harald Blåtand, Svend Tveskæg og Knud den Store. Højdepunktet i Nordsøimperiet fandt sted i årene 1016 til 1042.   Harald Blåtand – søn af Tove og Gorm - er den første danske konge, hvis liv der findes ordentlige kilder til. Haralds vej til magten i Danmark var dramatisk og innovativ. Haralds internationale slægtsforgreninger og magtudfoldelse uden for Danmark tilføjede andre vigtige facetter til opbygningen af det kommende Nordsøimperium. Sønnen Svend Tveskæg kæmpede på en langt større fod end sin far. Rigdommene i England var vikingernes største fristelse, og Svend Tveskæg lykkedes med at erobre England ved at udnytte englændernes rigdomme og politiske svagheder til sin egen fordel. Der skal fortælles om den store massakre på de nordiske indbyggere i Danelagen i 1002, og om den angelsaksiske konge Ethelreds andre forsøg på at forsvare sig imod Svend. Kongerne på denne tid var begyndt at interessere sig for kirkebyggeri, og Svend Tveskæg, der døde i 1013 efter at have været konge af England i 5 uger blev hjembragt og begravet i den ældste kirke i enten Lund eller Roskilde.