Fordybelsesdag med yoga nidra & yin yoga
TilmeldFordybelsesdag med yoga nidra, yin yoga, mantrasang og meditation
Nænsomhed og ro er nøgleordene for denne formiddag, hvor du kan forkæle dig selv med en selvkærlig praksis i et nærværende rum. Et åndehul, hvor vi nænsomt skaber ro i nervesystemet og fordyber os i en indre rejse.
En formiddag, der er velegnet til dig, der vil slippe hovedet en stund og komme ned i kroppen.
Hvad skal vi lave?
Dagen begynder med åndedrætsøvelser, efterfulgt af en guidet meditation samt mantrasang. Din sangstemme er ikke vigtig, mantraet kan ligeså vel siges fremfor synges….Musikken vil gøre, at din stemme ikke er tydelig.
Herfra fortsætter vi med en blid yin yogaklasse, og runder af med en lang udgave af den eftertragtede yoga nidra, der tager dig på en bevidstgørende og dybt afslappende indre rejse.
Vi slutter dagen med the og snacks. Her har vi tid til spørgsmål og oplevelser.
Ny til yoga nidra og yin yoga?
Yoga nidra betyder yogisk søvn og er en dyb meditativ tilstand - en form for vågen søvn, hvor kroppen er dybt afspændt, mens sindet er helt bevidst i en rolig vågenhed. Det er en rejse i dit indre, som skaber ro og afspænding både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Yoga nidra foregår liggende og indeholder forskellige elementer med fokus på bl.a. åndedræt, kropsscanning og drømmerejse. Yoga nidra beroliger nervesystemet, og giver dig en rolig, regenererende pause.
Læs mere om yoga nidra her: https://nellaberg.dk/yoga-nidra
Yin yoga er en beroligende gren af yogaen, der handler om at lytte til kroppen fremfor at kontrollere den. Stillingerne er lange, passive stræk; vi arbejder altså ikke muskulært, men med bindevævet. Vi spænder af i strækket, og tyngdekraften vil helt af sig selv hjælpe os med at smelte ind i stillingerne
Praktisk
Medbring yogamåtte, hovedpude, tæppe, vandflaske og skriveredskaber.
Alle kan være med uanset alder eller fysisk form - du skal dog kunne komme op og ned fra yogamåtten selv.
Nella er uddannet yin yogalærer hos en af Danmarks førende yogaskoler, Sattva Yoga. Til daglig arbejder hun med psykoterapi og kropsterapi, ligesom hun underviser i den meditative og fordybende praksis Yoga Nidra. Omdrejningspunktet i Nellas arbejde er foreningen mellem krop, sind og sjæl.
Har du spørgsmål, kan Nella kontaktes på tlf 6090 9624
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 24204101
- Første møde:
- 6.10.24 kl. 10:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 3
Pris
- Fuldt betalende
- DKK 320,00
- Nedsat betaling
- DKK 280,00